Når du har læst denne artikel, er 1.920.000 kvadratmeter af verdens regnskov forsvundet

I 2018 mistede verden så meget tropisk regnskov, at det svarer til et område på størrelse med Belgien. I en årrække frem til 2017 så det ellers ud til, at skovrydningen var på vej mod en opbremsning, men motorsavene har atter fået fart på, og sidste år blev det fjerdeværste for regnskovene. Foto: Colourbox

Når du har læst denne artikel, er 1.920.000 kvadratmeter af verdens regnskov forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klodens regnskove forsvinder atter med rekordfart, og tabet går ud over hele verden - ikke mindst i form af klimaforandringer. Men det er muligt at gøre noget, hvis lokalbefolkningen ser en værdi i at bevare skovene, og der har både de og vi en vigtig rolle at spille.

For 30 år siden fik den dengang relativt ukendte miljøorganisation Nepenthes en god idé: Den begyndte at sælge tropisk regnskov i små bidder på 500 kvadratmeter for 180 kroner, og det blev mildt sagt en ganske pæn succes, da 200.000 danskere på tre år bidrog med otte millioner kroner.

- Vi havde slet ikke regnet med sådan en kæmpe opbakning, og dengang var vi faktisk ikke helt gearet til det, husker Jens Holm Kanstrup, der er biolog og seniorrådgiver i Verdens Skove, som organisationen hedder i dag.

Sammen med pengene kom også en enorm offentlig bevågenhed, og regnskovene kom på dagsordenen i medier, skoler og den offentlige debat, men som det ofte sker, kastede pressen sig efter et stykke tid over nye emner, så hvad skete der egentlig med alle de stykker skov, danskerne betalte for?

Det kan man ved selvsyn få at se, hvis man rejser til Costa Rica i Mellemamerika, for her findes et område på 72 kvadratkilometer - lidt mindre end Ærø - som er købt og betalt med de penge, som blev samlet ind herhjemme dengang. Umiddelbart lyder det måske ikke overvældende, men hvad området ikke har i størrelse, har det i betydning, for det binder to andre fredede områder sammen som en slags korridor.

- Før var der to mellemstore regnskovsøer i et hav af bananplantager, men nu har vi ét stort sammenhængende stykke skov, hvor dyrene har mulighed for at klare sig - selv de store som jaguarer og tapirer, forklarer Jens Holm Kanstrup.

En sørgelig historie

Historien om de 72 kvadratkilometer er et lille lyspunkt i en ellers sørgelig fortælling. Nye tal viser, at verden i 2018 mistede så meget tropisk regnskov, at det svarer til et område på størrelse med Belgien. I en årrække frem til 2017 så det ellers ud til, at skovrydningen var på vej mod en opbremsning, men motorsavene har atter fået fart på, og ifølge data fra University of Maryland i USA blev sidste år det fjerdeværste for regnskovene.

- Det er voldsomt bekymrende - ikke mindst i Brasilien, hvor den nye præsident har erklæret krig mod Amazonas og ønsker, at skoven bliver fældet, så jorden kan opdyrkes, siger Anders Sanchez Barfod, der er lektor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Og det er netop især landbrug, der er den store synder, når regnskovens kæmper falder. I Brasilien bruges jorden især til græsning for kvæg, der bliver til bøffer på alverdens middagstallerkner. I de senere år er soja, der bruges til at fodre husdyr med, også kommet til.

I Sydøstasien rydder man skoven for at plante oliepalmer, hvis saft anvendes i hundredvis af dagligvarer fra shampoo over stearin til chokolade. Og i Afrika brændes skovene af, så der bliver plads til at så afgrøder, som den stadigt voksende befolkning kan leve af.

Fælles for de tre verdensdele er, at regnskovsjord faktisk ikke egner sig særligt godt til landbrug, fordi den hurtigt bliver udpint, hvorefter man må rykke videre til et nyt område. Før i tiden, hvor det alene var de oprindelige folk, der dyrkede jorden på den måde, havde skoven mulighed for at regenerere, men i dag, hvor nybyggere og store internationale fødevarekoncerner er kommet til, forsvinder regnskovene med en hastighed af godt 4000 kvadratmeter i sekundet - eller hvad der svarer til fire typiske parcelhusgrunde.

Regnskov modvirker klimaforandringer

Fældningen af jordens regnskove har store konsekvenser - også for os i Danmark.

- I modsætning til i plantager fungerer bladene på regnskovenes mange forskellige træarter som en afsindig effektiv solfanger, og ved hjælp af fotosyntese binder de kulstof fra atmosfæren i træernes ved, forklarer Anders Sanchez Barfod.

Faktisk er der ikke ret meget, som er lige så effektivt som skov til at modvirke klimaforandringerne. Og omvendt vender enorme mængder CO2 tilbage til atmosfæren, når træerne bliver fældet eller brændt af, uden at nye får lov at vokse op igen. I øjeblikket er rydningen af skove så omfattende, at det alene står for en fjerdedel af verdens samlede CO2-udledning. Da klimaet på jorden er globalt, betyder det, at der kan være en direkte sammenhæng mellem fældede træer i Brasilien og oversvømmelser herhjemme.

Verdens regnskove er også hjem for et svimlende antal plante- og dyrearter. Selv om de kun dækker syv procent af landjorden, anslår forskere, at halvdelen af jordens arter lever her - og skal man en tur på apoteket, er det værd at huske på, at omtrent en fjerdedel af al receptpligtig medicin har rødder i dyr, planter, svampe og mikroorganismer i de tropiske skove.

Der kan nævnes mange andre eksempler på, hvad verden mister, hvis regnskovene forsvinder, men ifølge Anders Sanchez Barfod munder det alt sammen ud i et massivt tab af biodiversitet - altså artsrigdom - som kan sammenlignes med den masseuddøen, der for 65 millioner år siden førte til, at dinosaurernes tid var forbi.

- At jaguaren forsvinder er blot et symptom på, at økosystemet er ved at bryde sammen. Når arter uddør, er det som at pille mursten ud af en mur. Vi ved ikke, hvornår det sker og på hvilken måde, men til sidst falder muren sammen - og det går også ud over os, siger han.

Kaffe og kakao

En mulighed kunne være, at rige lande opkøber endnu mere regnskov, men helt så enkelt er det ikke - det har Jens Holm Kanstrup og Verdens Skove indset, for arbejdet med at beskytte naturen er fortsat, så organisationen i dag beskytter områder i både Costa Rica, Nicaragua, Bolivia, Honduras og Ecuador, men det foregår på en måde, så den lokale befolkning inddrages i bestræbelserne.

- Ellers risikerer man blot at flytte fældningen til et andet sted, fordi folk drager andre steder hen og fortsætter rydningen dér, forklarer han.

Det handler om at finde måder, hvorpå skoven giver værdi for lokalbefolkningen, så de og deres familier sikres en indkomst. Det sker eksempelvis gennem turisme, eftersom rejsende fra den rige del af verden er villige til at betale for at se regnskovenes dyreliv.

Skovlandbrug er også en mulighed - således viser forskning, at dyrkning af kaffe og kakao kan gøres så skånsomt, at cirka 80 procent af biodiversiteten bevares. Ulempen er dog, at der skal arbejdes langt hårdere med den type afgrøder frem for at holde kvæg, men noget tyder på, at videnskaben har gode argumenter på hånden, når de skal overbevise befolkningen.

Forskere fra Cambridge University og Imperial College i London studerede 286 lokalsamfund, og de kunne konkludere, at fældningen kun giver et kortvarigt boost til velstanden. Efter få år var familierne tilbage på niveauet før rydningen - nu blot i et tørt landskab præget af erosion, støvstorme og udpint jord.

Luksusholdning

Ifølge Anders Sanchez Barfod er lokale løsninger som skovlandbrug et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok. Han peger på, at en stor del af verdens problemer først og fremmest skyldes overbefolkning og et massivt overforbrug, og dermed peger pilen også på os i de velstående lande.

- Sat på spidsen har vi lidt af en luksusholdning. Vi siger til ludfattige lande, at de skal passe på naturen, og de spørger logisk nok: Hvad har I selv gjort for at blive så rige?

Derfor er vi også en del af løsningen, hvilket især handler om at nedsætte vores forbrug, og selv om det ofte kan få blodet i kog, er kød et godt eksempel. Danmark importerer for eksempel foder til husdyr i form af soja fra Brasilien, hvor den dyrkes på regnskovsjord. Faktisk kan 75 procent af al rydning af regnskoven i Brasilien føres tilbage til produktion af oksekød.

Som forbrugere har vi mulighed for at ændre situationen, men som det er i dag, kan det være noget nær umuligt at gennemskue de fodaftryk, en vare har afsat på vejen til supermarkedet. Af den grund efterlyser Anders Sanchez Barfod også en global mærkningsordning, der med smileyer viser, hvordan produkterne har påvirket forurening, klima og biodiversitet, så vi har mulighed for at lade de værste syndere ligge på hylderne.

- Men der er ingen tvivl om, at verden må nedsætte forbruget. Det koster kassen, hvis vi vil gøre noget, der virkelig betyder noget, og vi skal lide afsavn, og hvem har lyst til det, spørger han.

5 vilde fra regnskoven
1. Verdens farligste fuglI regnskoven i den nordlige del af den australske stat Queensland kan du støde på den op til to meter høje fugl kasuaren, der ligner en krydsning mellem en struds, en kalkun og en dinosaurus. Kæmpefuglen kan ikke flyve, men den kan løbe 50 kilometer i timen og hoppe halvanden meter op i luften. Den har tre kløer på hver fod, og den midterste kan blive 12 centimeter lang - med den kan den sprætte maven på et voksent menneske op.2. 10 meter mareridtAnakondaen er en af verdens største slanger. Den lever i Sydamerika, kan blive op mod 10 meter lang, være tykkere end et traktordæk og veje 250 kilo - selv krokodiller og jaguarer kan den have på menuen! Hunnen beholder æggene i kroppen, til de klækker. Efter parringen kan den finde på at æde hannen, så der er lidt at tære på.

3. SkovemennesketEn af de kendteste beboere i Sydøstasiens regnskove er orangutangen. Dens navn betyder "skovmennesket", og den er da også en af menneskets tætte nulevende slægtninge. Orangutanger formerer sig langsomt og har det svært med rydningen af skovene på Sumatra og Borneo - inden for en generation må vi måske vinke farvel til de sidste vildtlevende "skovmennesker".

4. Amazonas' herskerJaguaren er Sydamerikas største og farligste rovdyr. Den kan alene nedlægge byttedyr, der er fem gange større end den selv, og man har observeret den dræbe og æde krokodiller - den har nemlig ikke noget imod vand. Jaguaren er truet, fordi den har brug for meget plads, og fordi den og dens byttedyr bliver jaget. Hvis toprovdyret mangler i et område, påvirkes resten af dyrelivet også.

5. Giraffens fætterOkapien gemte sig i regnskovene i det centrale Afrika helt frem til 1900, hvilket er ganske sent for et dyr, der bliver op til to meter høj over skulderen. Selv om den med sine striber kan minde om en zebra, er den tæt beslægtet med giraffen. De lever alene og har brug for meget plads - cirka to kvadratkilometer pr. individ.
(Fakta 1: Kasuar) Foto: Colourbox
(Fakta 1: Kasuar) Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
(Fakta 2: Anakonda) Foto: Colourbox
(Fakta 2: Anakonda) Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
(Fakta 3: Orangutang) Foto: Colourbox
(Fakta 3: Orangutang) Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
(Fakta 4: Jaguar) Foto: Colourbox
(Fakta 4: Jaguar) Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
(Fakta 5: Okapi) Foto: Colourbox
(Fakta 5: Okapi) Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Når du har læst denne artikel, er 1.920.000 kvadratmeter af verdens regnskov forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce