Landbruget raser over mere end 130 regler og datoer

Landbrug og Fødevarer vil have nedsat antallet af frister i landbrugsordningerne. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Landbruget raser over mere end 130 regler og datoer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er 136 centrale datoer at huske på, hvis du er landmand i Danmark, viser opgørelse fra Landbrug & Fødevarer. Det er et udtryk for overdrevet bureaukrati, mener organisationen, der håber, at miljø- og fødevareministeren vil nedbringe antallet af regler.

Datotyranni: Landmænd har mere travlt med at holde styr på kalenderen end på at være landmænd. Sådan lyder det fra landbruget, som vil have afskaffet en del af de mange datoer, som danske landmænd skal have styr på, hvis de vil overholde reglerne i de forskellige landbrugsordninger.

Ifølge en opgørelse fra Seges, der fungerer som videnscenter for landbruget, er der 136 centrale frister og datoer, som landmænd skal forholde sig til i løbet af et år. Enkelte datoer gælder kun for økologiske landmænd. Ifølge Landbrug & Fødevarer, som Seges er en del af, drejer listen med datoer sig om de allermest centrale, som de fleste landmænd skal kende og forholde sig til.

Regler og datoer i landbruget
  • En del af de frister, som landmænd skal overholde, handler om at søge tilskud og landbrugsstøtte. Derudover er der frister, der skal sikre dyrevelfærd eller beskytte vandmiljøet. For eksempel er det vigtigt, at efterafgrøder er i jorden på et bestemt tidspunkt, hvis de skal beskytte vandmiljøet mod kvælstofudvaskning.
  • Mange frister er fastsat af EU.
  • Det giver flere frister, når reglerne skal tage hensyn til den enkelte landmands bedrift. Et eksempel er fristerne for, hvornår landmænd skal stoppe jordbearbejdning, før de sår i foråret. Her er der fem forskellige frister, som afhænger af den enkelte bedrifts jordbundstype og afgrøder. Forbuddet har til formål at mindske strukturskader på jorden og minimere kvælstofudvaskning. De forskellige datoer dækker over, at virkeligheden er forskellig afhængig af, hvilken jord landmanden har på sine marker.
  • Det er ikke alle landmænd, der skal overholde alle fristerne. Dette afhænger blandt andet af landmandens produktionsforhold, og der vil oftest være tale om, at den enkelte landmand skal overholde en delmængde af fristerne.


Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer,fortæller, at antallet af datoer, landmændene skal holde øjemed, har været stigende, selvom landbruget har rejst problemet flere gange. Arkivfoto: Morten Stricker.
Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer,fortæller, at antallet af datoer, landmændene skal holde øjemed, har været stigende, selvom landbruget har rejst problemet flere gange. Arkivfoto: Morten Stricker.
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Tænker mere på datoer end landbrug

Dertil kommer nemlig flere specifikke regler for eksempelvis økologer, hvor der ifølge en tidligere opgørelse fra Seges eksempelvis er hele 400 datoer at huske på. Og de mange datoregler gør livet surt for landmændene, fortæller formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

- Jeg tror, at det er svært at forestille sig, hvor meget det betyder, hvis man ikke selv er landmand. Man går mere og tænker på datoer end på at være landmand, siger han.

En del af reglerne er EU-lovgivning, som Danmark er nødt til at overholde. Men en stor del af de mange datoer skyldes også dansk lovgivning, og at det skal være så nemt som muligt at kontrollere, om landmændene overholder de forskellige deadlines. I flere år har landbruget peget på det stigende problem. Men ifølge Martin Merrild er der blot kommet flere og flere datoer, som landmændene skal holde.

- Det er dybt frustrerende. Jeg kan bare konstatere, at selvom vi har peget på det flere gange, er det blevet værre og værre, siger han.

Men er det ikke fint med meget kontrol, så man har styr på de mange penge, der også udbetales til landbruget?

- Jo, men vi undgår heller ikke datoerne. Men jeg er overbevist om, at en række datoer kan fjernes og slås sammen, siger han.

Ønsker mere fleksibilitet

Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at antallet af datoer, som skal overholdes, bør nedbringes uden at slække på miljøkravene.

Ifølge Martin Merrild er der en række datoer, som ikke giver mening, og derfor bør gøres mere fleksible eller slås sammen. Han peger eksempelvis på fristen for, hvornår landmænd skal etablere efterafgrøder, der bruges til at mindske kvælstofudvaskningen. Landmænd skulle i år senest etablere efterafgrøder 20. august, men på grund af tørken fik landmændene udsat fristen til september. Året før gjorde en stor mængde regn, at fristen måtte udsættes lidt over en uge.

Hvor mange regler, der bør sløjfes, vil Martin Merrild ikke give et bud på. Men efter i flere år at have gjort opmærksom på problematikken er han ikke specielt jublende over for muligheden for at få fjernet en stor del af de mange datoregler.

- Jeg er ikke en lallende optimist, der tror, at der pludselig fjernes 20-30 datoer. Men jeg tror trods alt, oven på ekstremer sidste år med regn og i år med tørke, at der bliver slået hul på det, siger han.

Landbruget raser over mere end 130 regler og datoer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce