Hård kritik af Arbejdstilsynet i alvorlig kemikaliesag: Det er ikke den vogter, vi troede

Sky-Light har hovedansvaret for, at syv medarbejdere har fået kroniske lungesygdomme, mener Villy Nielsen, der er formand 3F Varde-Billund. Men han mener også, at Arbejdstilsynet har reageret for langsomt og for mildt. Foto: Chresten Bergh

Hård kritik af Arbejdstilsynet i alvorlig kemikaliesag: Det er ikke den vogter, vi troede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både 3F og tillidsmanden på plastikfabrikken Sky-Light i Varde er skuffet over den indsats, som Arbejdstilsynet har leveret i en sag, hvor syv medarbejdere har fået kroniske lungesygdomme efter arbejde med et farligt kemikalie.

Tilsyn: 3F har flere gange siden 2016 sendt anmeldelser og klager til Arbejdstilsynet for at få tilsynet til at skride ind over for brugen af det farlige kemikalie PMDA på plastfabrikken Sky-Light i Varde. Villy Nielsen, der er formand for 3F Varde-Billund, er meget klar i sin dom.

- Arbejdstilsynet er ikke den vogter, vi troede, siger han.

- Det er en katastrofe.

Også tillidsmand på Sky-Light Eigil L. Pedersen, der selv er blevet syg af at være udsat for PMDA, retter hård kritik mod tilsynet.

- Det undrer mig, at en virksomhed bare kan importere et stof uden kontrol. Arbejdstilsynet fungerer ikke i forhold til medarbejdernes sikkerhed, siger han og skyder skylden på økonomiske nedskæringer i tilsynsmyndigheden.

Arbejdstilsynet oplyser, at det ikke havde mulighed for at svare inden avisens deadline. Arbejdstilsynet fik Avisen Danmarks spørgsmål torsdag formiddag og fik frist til at svare fredag klokken 16.

Sky-Light
  • Fredag afslørede Fagbladet 3F, at Sky-Light, en plastikvirksomhed i Varde, har brugt et farligt kemikalie, PMDA, hvilket har ødelagt lungerne på syv medarbejdere.
  • Sky-Light mener ikke, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljøloven groft, som Villy Nielsen udtaler. I stedet mener virksomheden, at den har handlet proaktivt, og at alle retningslinjer om anvendelse af PMDA er fulgt.
  • Arbejdstilsynet fik den første anmeldelse i 2016. Efter en åben klage fra tre fagforeninger i september 2017 tog Arbejdstilsynet ud på et nyt tilsynsbesøg sammen med Miljøstyrelsen. Det er kort efter det, at Sky-Light stoppede med at bruge PMDA.

Sender klage

3F sender den første anmeldelse til Arbejdstilsynet i 2016. Det udløser et påbud til Sky-Light i oktober 2016, men det handler udelukkende om en arbejdspladsbrugsanvisning, hvor der var et forældet faresymbol.

- Vi forsøger jo løbende at få Arbejdstilsynet til at forholde sig til selve stoffet i stedet for kun brugsanvisningerne, siger Villy Nielsen.

Det ender ud i, at 3F Varde-Billund, Dansk El-Forbund og Metal Vest 8. september 2017 sender en klage til Arbejdstilsynet. Klagen bliver også sendt til ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter på Sky-Light.

I klagen skriver fagforeningerne blandt andet: "Flere ansatte fra Sky-Light har udviklet lungesygdomme, en katastrofal situation for de skadesramte og en risici for kommende ansatte, hvis problemet ikke bliver løst." Fagforeningerne konstaterer, at Arbejdstilsynet ikke har løst eller forebygget problemer på trods af tidligere henvendelser fra 3F. Klagen er sendt på et tidspunkt, hvor sammenhængen mellem PMDA og luftvejssygdommene blandt medarbejderne er konstateret. Kort efter tager Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg, og i slutningen af oktober 2017 stopper Sky-Light med at bruge PMDA.

Ifølge virksomheden selv er udfasningen af PMDA dog begyndt allerede i 2. kvartal af 2016. Der var behov for en ny maskine, hvis produktionen skulle fortsætte uden at tilføre PMDA, og derfor tager udfasningen over ét år at gennemføre.

Ingen sanktion

Villy Nielsen mener, Arbejdstilsynet skulle have reageret mere håndfast over for Sky-Light.

- Når man overtræder arbejdsmiljøloven så groft, som det er sket her, så bør der ske én eller anden ting, siger han.

Han mener, at Sky-Light som minimum kunne have fået en bøde.

Heller ikke det har det været muligt at få Arbejdstilsynets kommentar til.

Hård kritik af Arbejdstilsynet i alvorlig kemikaliesag: Det er ikke den vogter, vi troede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce