Et CO2-mærke vil vise os, at økologi er klimafjendsk


Et CO2-mærke vil vise os, at økologi er klimafjendsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Lund Christiansen, Allén 52, Skanderborg
Billede
Danmark. 

Landbrug: Avisen Danmark bragte 23. juni et Ritzau-budskab om, at sprøjtefri varer er en vigtig brik i supermarkedernes evige kamp om kunderne, som går op i bæredygtig produktion og økologi. 24. juni blev der fulgt op med et budskab fra Dagbladenes Bureau om, at økologisk mad og drikke er vejen til bæredygtige festivaler. Ren indoktrinering! Økologi er hverken sprøjtefrit eller bæredygtigt.

Direktør og formand for Økologisk Landsforening har også i denne avis afvist et klimamærke. Vi må ikke før et varekøb kunne se, hvor meget CO2 produktet udleder, for "der er ikke brug for flere mærker". Den reelle årsag er, at økovarer vil dumpe. Det førende tidsskrift på sit felt, Nature, har vist, at økologi udleder 50-70 pct. mere CO2 end konventionel avl. En gruppe internationale forskere tilknyttet et svensk universitet er garanter for tallene.

Økologi er ikke bæredygtig, men klimafjendsk og kræver mere jord = mindre til natur og biodiversitet.

Økologer sprøjter også, men der analyseres kun for ét af 50 tilladte midler. For øko-pesticider udvindes af gifte, som naturen selv frembringer og må derfor være ufarlige! Naturens egne gifte er bl.a. cyankalium, stryknin, nikotin, rød fluesvamp og slangegift. Nogle af midlerne ér harmløse, men andre er mere giftige end den kemi, som bruges i konventionelt landbrug. Øko-gifte kan være Pyrethrum-pesticider udvundet af Chrysantemum-blomster. Aktivstoffet kan også komme fra levende bakterier, der producerer BT-toxin med en nedbrydningstid på 70 år. Selv DDT nedbrydes hurtigere! Der kontrolleres for alle det konventionelle landbrugs midler, men kun for én øko-sprøjtegift, insektmidlet Spinosad, som også laves af bakterier.

Pesticider udgør mindre end én pct. af Danmarks kemikalieforbrug. For de øvrige 99 pct. er kontrollen for rester i naturen ofte lige så lemfældig som for øko-gifte - hvad enten det gælder medicin, kosmetik, rengørings-, træbeskyttelses- eller midler til undervognsbehandling og tusind andre kemikalier.

Danske økologer sprøjter med svovl. Importeret økofrugt og -grønt er ofte behandlet med både svovl og kobber - stoffer, som ikke er nedbrydelige. Brug af kobber er forbudt i Danmark, men findes alligevel i butikkernes øko-diske med frugt og grønt. Barnet i Kejserens Nye Klæder ville siger: Det er godt, økologi - især importeret frugt og grønt - tydeligt er mærket, så man kan fravælge det!

Sikkert med tanke for valget grundlovsdag er bevillingerne til omlægning af landbrug til økologi øget. Venstre pralede i valgkampen med, der årligt bruges en milliard til omlægning til økologi af et areal på størrelse med 150 fodboldbaner hver eneste dag.

Som klimatosse ønsker jeg Parisaftalens mål realiseret - og noterer, at økologi er tosset. Men det er svært at få ørenlyd. Nature-rapporten er så politisk ukorrekt, at vi skal til udlandet for at se den seriøst og fair omtalt. I Danmark véd vi bedre! Vi forholder os til Internationalt Center for Forskning i Økologi og Fødevaresystemer, Aarhus Universitet, som er nedsat og støttet økonomisk af Miljø- og Fødevareministeriet. Dets formål er ikke at udvikle og fremme en produktion, der optimalt tilgodeser natur, miljø og klima, men at øge omstillingen fra konventionel til økologisk produktion - som udleder CO2 i markant og unødig mængde.

Med Økologicentret som platform afviser Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og en god del politikere den internationale Nature-rapport. Rigtig mange med fingrene nede i klejnekassen og endnu flere stemmefiskende politikere efterlever de facto en blasfemiparagraf, som vi ikke har. Det er ikke engang censur. Det er stærkt bekymrende og mere end det. Det er dumhed!

Er der forbrugere, som ønsker økologi og vil betale prisen, så vil markedet levere. Men hold skattekroner udenfor.

Et CO2-mærke vil vise os, at økologi er klimafjendsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce