De få fjolser fylder for meget på fodboldstadion


De få fjolser fylder for meget på fodboldstadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jan Schouby, chefredaktør, Århus Stiftstidende
Billede
Leder. 

På kant: "Victor Fischer, han er homo."

Både under FCKs kamp mod OB søndag og efter kampen mellem Brøndby og Nordsjælland mandag aften var der fans, der sang sådan om FCKs stærke midtbanespiller.

En tåbelig opførsel fra fansenes side, men forhåbentlig kommer der noget godt ud af sagen. Meget nemlig på, at der nu endelig er er håb om, at vi kan få gjort op med homofobien i dansk fodbold.

I hvert fald har der været masser af opbakning til Fischer, efter at han stod frem og tog kraftig afstand fra fansenes sang.

Det groteske ved historien er, at fansene næppe tror Victor er homoseksuel. Faktisk har langt de fleste fans næppe noget imod homoseksuelle. Ligesom langt de fleste ikke har noget imod sorte, rødhårede, tykke osv. som fansene også med mellemrum synger om. For fansene handler det om, at genere modstanderen mest muligt i håbet om, at han så spiller dårligere. Men uanset hvad argumentet er for den idiotiske opførsel, så er det nødvendigt, at det bliver stoppet øjeblikkeligt.

Det er tåbeligt og sårende og desværre med til at legitimere det at tale nedladende om andre - i dette tilfælde homoseksuelle.

Skal vi det til livs, er det nødvendigt at flere af de store stjerner i klubberne offentligt tager afstand og fortæller fansene, at det ikke er den form for opbakning, de ønsker

Ikke en stor forkromet kampagne, men direkte opfordring og dialog med de enkelte fangrupper. Og derfor er det helt på sin plads, at disciplinærudvalget nu træder til og for min skyld hellere end gene uddeler bøder og karantæner, indtil beskeden er forstået, og de tåbelige tilråb udryddet.

De få fjolser fylder for meget på fodboldstadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce