Varde Bank-direktør bryder 14 års tavshed

Jens Ole Okholm fortæller nu sin version af historien om Varde Banks krak.
Foto: CLAUS FISKER/Scanpix Danmark

Varde Bank-direktør bryder 14 års tavshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ÅBENHJERTIGT: Jens Ole Okholm, medlem af Varde Banks direktion fra 1988 til 1994, har efter 14 års tavshed nu valgt at fortælle sin version af historien om bankens krak.

Jens Ole Okholm, medlem af Varde Banks direktion fra 1988 til kollapset i 1994, bryder nu 14 års tavshed.

I et længere interview med JydskeVestkysten fortæller Jens Ole Okholm åbenhjertigt om sin rolle i sagen. Mest overraskende er dog hans analyse af tiden efter Varde Bank.

– Udviklingen i både København, Århus og Trekantsområdet går meget hurtigere end i Sydvestjylland. Varde Bank var dybt forankret i landsdelen og var for eksempel fiskeriets bank. Da Esbjerg havde 600 fiskekuttere, var de 400 af dem finansieret i Varde Bank, siger Jens Ole Okholm og tilføjer:

– Jeg siger ikke, at Varde Bank alene kunne have klaret en meget bedre erhvervsmæssig udvikling i Sydvestjylland. Men måske kunne banken alligevel have gjort en forskel, siger han.

For hullet efter Varde Bank betyder, at der i dag ikke findes den lokalpatriotiske bank, der holder hånden under det lokale erhvervsliv.

Skandalen om Varde Banks krak førte til lange undersøgelser af de interne forhold i banken. Blandt andet var tidligere ordførende direktør Alex Holm Jensen i søgelyset for sin dobbeltrolle som både bankdirektør og de facto medlem af Ejendomsselskabet af 5/11 1951's bestyrelse.

Der blev aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen.

– Alex Holm Jensen var ikke medlem af 5/11's bestyrelse. Men efter ordrer fra bankens bestyrelse deltog han ofte i 5/11's bestyrelsesmøder, netop fordi engagementet var så stort, siger han.

5/11-koncernen endte med at påføre Varde Bank et katastrofalt stort tab, som var stærkt medvirkende til bankens fald.

Afviklingsselskabet VB Finans blev afsluttet i juni 2007. Dermed er der nu sat endeligt punktum for Varde Bank.

Varde Bank-direktør bryder 14 års tavshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce