To teleselskaber åbner for 1000 megabit på mobilnettet


To teleselskaber åbner for 1000 megabit på mobilnettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny teknologi leverer ultrahurtigt mobilt internet i København, men kun de færreste telefoner kan udnytte det.

Telia og Telenor har som de første teleselskaber herhjemme åbnet for en hastighed på 1000 megabit i sekundet på mobilnettet.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

I første omgang er det borgerne i det indre København, der får glæde af den høje hastighed, når de bruger deres mobiltelefoner.

Indtil videre er det nemlig kun i en enkelt mast ved Kongens Nytorv, hvor den høje hastighed er gjort tilgængelig.

Men planen er, at borgerne i landets største byer senere kommer med på vognen.

- 1000 megabit i sekundet i mobilnettet er en vigtig milepæl. Den symboliserer, hvor hurtigt det går med den digitale udvikling i disse år, siger teknologidirektør i Telia Danmark Henrik Kofod.

Det er dog kun de færreste mobiltelefoner, der i dag er gearet til at kunne udnytte den tårnhøje internethastighed.

En almindelig mobiltelefon bruger ifølge Henrik Kofod sjældent mere end tre-fire megabit i sekundet.

- Der er i dag kun en lille håndfuld modeller, der overhovedet understøtter så høje hastigheder som 1000 megabit i sekundet, siger han.

Det nye turbointernet er samtidig startskuddet for den nye 5G-teknologi, der skal tage over efter 4G.

- Vi kommer løbende til at udbygge 5G-netværket, i takt med at også teknologierne modnes, siger udviklingsdirektør i Telenor Peter Ditlev Nødbak.

Og der er noget at se frem til, når den nye teknologi for alvor tager over.

På sin 5G-mast i Norge har Telenor målt hastigheder på over 70 gigabit i sekundet, og det er cirka 700 gange hurtigere, end hvad 4G kan levere.

Telia og Telenor driver fælles mobilnet, som består af over 4000 mobilmaster i Danmark.

To teleselskaber åbner for 1000 megabit på mobilnettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce