Overskuddet er vendt tilbage i Jysk Fynske Medier: Flere penge til at blive mere digital

De trykte aviser fylder langt det meste i Jysk Fynske Mediers regnskab, men koncernen sætter mange penge af til at investere i andre forretninger. Arkivfoto.

Overskuddet er vendt tilbage i Jysk Fynske Medier: Flere penge til at blive mere digital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jysk Fynske Medier er kommet væk fra det store underskud, der plagede mediekoncernen i 2016. Men selv om regnskabet for 2017 byder på stor fremgang, er der kun en begrænset tilfredshed i virksomhedens ledelse, der nu har skruet op for investeringerne i nye aktiviteter.

Jysk Fynske Medier kom tilbage på sporet i 2017, men det var først helt sikkert sent på året. Derfor er ledelsen ikke helt tilfreds, selv om fremgangen i kroner og øre har været stor. Det fremgår af virksomhedens nye regnskab, der fremlægges på generalforsamlingen torsdag.

Selskabet, der består af 13 dagblade, nyhedssites, ugeaviser samt en lang række andre aktiviteter i medie- og reklameverdenen, fik i 2017 et overskud på 20 millioner kroner - en kraftig forbedring i forhold til underskuddet på 100 millioner kroner i 2016, der var præget af store engangsudgifter. Fremgangen skyldes hovedsageligt besparelser og engangsindtægter.

Begyndelsen af 2017 gik ikke så godt som forventet, og først midt på året kunne ledelsen endeligt afblæse den konsolideringsperiode med beskæring af omkostninger, der begyndte i midten af 2016. Et abonnementsalg, der blev mindre end budgetteret, har betydet, at pengene til investering i udvikling har været mindre end ventet.

Jysk Fynske Medier P/S
Hjemsted: VejleHjemmeside: www.jfmedier.dk

CVR-nummer: 36 50 33 35

Direktion: Jesper Rosener (adm.), Alex Pedersen (viceadm.), Peter Orry (ansvarshavende chefredaktør)

Øvrig koncernledelse: Bjarne Munck (drift, abonnementssalg og STEP m.v.), Richard Wraae (udvikling) Jens Bundgaard Poulsen (annoncesalg)

Bestyrelse: Gert Eg (formand), Arne Paabøl Andersen (næstformand), Clas Nylandsted Andersen (næstformand), Anton Yding, Jan Bøttiger, Hans Erik Brøste Nellegaard, Peter Erik Hansen, Jens Christian Bebe, Per Westergaard Jensen, Poul Vig Nielsen samt Anne Karlskov, Steffen Lilmoës, Lene Sarup, Kaare Hanghøj Johansen og Niels Wedege Petersen (medarbejderrepræsentanter)

Ejere: Den sydvestjyske Venstrepresse (36,0 pct.), Den fynske Bladfond (32,5 pct.), Svendborg Avis (15 pct.), VAF Fonden (8,25 pct.), Horsens Folkeblads Fond (8 pct.), private aktionærer (0,25 pct.)

Regnskabstal 2017:

Omsætning: 1.860 millioner kroner (2016: 1.892)

Bruttoresultat: 968 millioner kroner (2016: 924)

Resultat af drift: 17 millioner kroner (2016: -103)

Resultat før skat: 20 millioner kroner (2016: -100)

Resultat efter skat: 17 millioner kroner (2016: -98)

Egenkapital: 240 millioner kroner (2016: 223)

Antal ansatte: 1.763 (2016: 1793)
13 dagblade og 58 ugeaviser kræver en del papir. Jysk Fynske Medier trykker selv aviserne på sine trykkerier i Odense, Kolding og Struer. Arkivfoto: Jørgen Hansen
13 dagblade og 58 ugeaviser kræver en del papir. Jysk Fynske Medier trykker selv aviserne på sine trykkerier i Odense, Kolding og Struer. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Foto: JØRGEN HANSEN

Investerer digitalt

- Jeg er tilfreds med, at vi som lovet har vendt udviklingen og leveret et overskud. Men vi har kun haft råd til at investere omkring en fjerdedel af de penge, som vi havde regnet med, da året begyndte, og det er jeg ikke tilfreds med, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

- Vi har lige fra fusionen lagt stærk vægt på, at vi direkte som udgifter i driften skal finde rum til at investere i aktiviteter, der kan skaffe os nye indtægter, og det har vi ikke kunnet gøre i så stort omfang, som vi gerne vil. Men i 2018 regner vi med at investeringerne når op på et højere niveau, siger direktøren, der har sparet omkring 10 procent på grundomkostningerne blandt andet ved hjælp af fyringer og frivillige fratrædelser blandt personalet.

Jesper Rosener fortæller, at der blandt andet investeres mange penge i de digitale forretninger og i uddannelse. Hertil kommer nogle investeringer, som han ikke vil løfte sløret for endnu.

Jysk Fynske Medier er dannet af de medievirksomheder på Fyn, i Vejle-Horsens og i Esbjerg. Efter fusionen købte selskabet Midtjyske Medier med redaktioner i blandt andet Aarhus og Viborg. Arkivfoto: Michael Bager
Jysk Fynske Medier er dannet af de medievirksomheder på Fyn, i Vejle-Horsens og i Esbjerg. Efter fusionen købte selskabet Midtjyske Medier med redaktioner i blandt andet Aarhus og Viborg. Arkivfoto: Michael Bager
Foto: Michael Bager

Der kommer flere i butikken

Lidt over to tredjedele af Jysk Fynske Mediers indtægter kommer fra trykte medier som dagblade og ugeaviser, men her falder det samlede marked hvert år. Det er hovedårsagen til, at koncernens omsætning faldt 1,7 procent i 2017, og den udvikling er fortsat i 2018, hvor det stadig er annonceindtægterne, der daler mest.

- Derfor bliver omsætningen i bedste fald uændret i år, uanset at vi har genoptaget vækststrategien, siger Jesper Rosener.

Trods de pressede forhold i hele den danske mediebranche mener Jesper Rosener, at Jysk Fynske Medier har gode fremtidsudsigter. Koncernen er hver uge i kontakt med 2,1 millioner mennesker - næsten ni ud af ti indbyggere i dens dækningsområde - og det tal stiger. Hvis man kun måler på de redaktionelle områder, er den i kontakt med 1,9 millioner mennesker hver uge.

- De tal viser, at vi lykkes med hele vores grundformål, som er at arbejde for demokrati og sammenhængskraft i vores mange lokalområder. Og tallene giver os tro på fremtiden, for de viser, at vi får flere og flere ind i butikken. Nu skal vi så - ligesom resten af branchen - blive bedre til at få dem til at lægge penge hos os, siger Jesper Rosener.

Jysk Fynske Medier investerer kraftigt i digitalisering af sin forretning og har udviklere og programmører siddende her på Banegårdspladsen i Odense. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Jysk Fynske Medier investerer kraftigt i digitalisering af sin forretning og har udviklere og programmører siddende her på Banegårdspladsen i Odense. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Foto: Jørgen Hansen

Overskuddet er vendt tilbage i Jysk Fynske Medier: Flere penge til at blive mere digital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce