Nyt udspil: Landbruget gider ikke længere at holde i kø

Politikerne har brugt rigtigt mange penge på tog og letbaner, så nu er det tid til at huske vejene, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Nyt udspil: Landbruget gider ikke længere at holde i kø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbruget lancerer i dag 49 anbefalinger til projekter, der kan lette trængslen for lastbiler, der kører med mad.

Svinetransporter, der brummende holder i tomgang i endeløse motorvejskøer. Mælkebiler, der fanges i byernes morgentrafik. Traktorer, der skal på en blokvogn for at komme til mekanikeren. Fødevareklyngen, der rummer alt fra klassiske landbrug til de store fødevareproducenter, spilder hvert år op mod en kvart milliard kroner på at holde i kø og indrette sig efter regler, der hører fortiden til.

Det er konklusionen i et nyt transportpolitisk udspil fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, som præsenteres mandag.

- Man har lagt mange store investeringer på tog, skinner og letbaner, og vi mener, at tiden nu er inde til at huske vejnettet, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Trængslen på det danske vejnet er steget med cirka otte procent over de seneste 10 år, og ifølge prognoser vil den tid, som biler kører i trængsel, stige med 66 procent frem mod 2030.

Landbrug & Fødevarer går ind i debatten, fordi hver fjerde lastbil på vejene kører med gods, der stammer fra de danske fødevareerhverv.

Nye beregninger baseret på data fra 422.000 lastbilture viser, at den gennemsnitlige tur i 2017 blev forsinket med omkring ni minutter. Det svarer til årlige meromkostninger til transport for hele fødevareerhvervet på op mod 250 millioner kroner.

- Trængslen er alvorlig, og den er stigende. Det er det, vi hører fra vores medlemmer. Vi ønsker, at politikerne kommer på forkant og ikke først reagerer, når det hele er sandet til, siger Flemming Nør-Pedersen.

Det politiske udspil rummer 49 anbefalinger med stor spændvidde.

I den ene yderlighed gør interesseorganisationen sig til fortaler for en fast vejforbindelse over Kattegat. I den modsatte ende er der forslag, der med en hurtig politisk indgriben kan gøre livet lettere for de landmænd, der færdes ude i trafikken med deres tunge landbrugskøretøjer.

Kattegatforbindelsen er topscorer med en forventet pris på omkring 58 milliarder kroner, men beregninger har vist, at den med brugerbetaling kan tilbagebetales i løbet af cirka 32 år.

- Vi er meget positive over for en Kattegatforbindelse, som virkelig vil kunne aflaste nogle af de trængsler, der ikke mindst er over Fyn. Fyn er en hovedpulsåre i den øst-vestdanske trafik, og hvis der sker noget på den fynske motorvej, så er det helt håbløst at komme på tværs af landet, siger Flemming Nør-Pedersen.

Udvidelser af motorvejene på Vestfyn og på E45 i Østjylland vil ifølge beregninger have en forrentning på fem-seks procent og dermed være en god forretning for dansk økonomi.

- Vi lever nærmest i et nulrentemiljø, og der er nogle fornuftige forrentningsgrader på alle projekterne, siger Flemming Nør-Pedersen.

Langt enklere er det at rydde op i reglerne for traktorer og andre tunge landbrugsmaskiner, som af og til færdes på vejnettet.

Fra gammel tid findes der en regel om, at visse landbrugskøretøjer kun må køre på offentlig vej mellem gården og marken. Men hvis køretøjet skal på værksted, skal det transporteres på en blokvogn, også selv om værkstedet ligger på vej hjem til gården. Det er både dyrt og generer den øvrige trafik.

- Det er regulering, som tiden er løbet fra, siger Flemming Nør-Pedersen, der i den kommende tid skal præsentere indholdet af udspillet for Folketingets transportordførere.

Nyt udspil: Landbruget gider ikke længere at holde i kø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce