Nordea og Danske Bank i imagebunden blandt banker

Danske Bank ligger blandt de dårligst placerede, når det kommer til image hos danske banker.

Nordea og Danske Bank i imagebunden blandt banker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens Ringkjøbing Landbobank ligger i top, ligger landets to største banker i bunden, når det kommer til image.

Nordea med Frank Vang-Jensen i spidsen indtager en bundplacering i en ny imageundersøgelse blandt danske banker. Også Danske Bank ligger i kulkælderen.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv ifølge Ritzau Finans.

Ifølge en ny undersøgelse, hvor konsulenthuset Voxmeter har gennemført 39.000 interview, har Ringkjøbing Landbobank det bedste image blandt danske banker, Nordea ligger på en sidsteplads i undersøgelsen, mens Danske Bank er tredjedårligst.

- Nordea kan glæde sig over, at der klæber en rigtig dårlig hvidvasksag til Danske Bank.

- Nordea har det altid nemmere, når Danske Bank er i strid modvind. Men på trods af en smule fremgang, går det ikke godt for Nordea, som har landets dårligste image, siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter, til Jyllands-Posten.

Ifølge Nordeas landechef, Frank Vang-Jensen, er banken godt klar over, at der er lang vej igen, før bankens image forbedres markant i offentligheden.

- Som vi ser det, starter og slutter det med vores kunder og deres opfattelse af os som bank.

- Vi arbejder derfor hver dag på at give vores kunder en god oplevelse, ligesom vi tager vores samfundsansvar meget alvorligt, siger Frank Vang-Jensen til Jyllands-Posten.

Både Nordea og Danske Bank er hvirvlet ind i sager om hvidvask af penge.

For Danske Banks vedkommende er der tale om suspekte beløb for op mod 53 milliarder kroner, der er kanaliseret via bankens estiske filial. Resultatet af en større intern undersøgelse er varslet i september.

Ifølge administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank John Fisker er netop kundefokus nøgleordet for placeringen i toppen af indekset.

- Det lyder som en kliché, men vi gentager det ikke desto mindre for hinanden i banken én gang om ugen: Hos os er kunden kongen. Det er uden sammenligning det vigtigste fokusområde, siger John Fisker, administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank.

Nordea og Danske Bank i imagebunden blandt banker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce