Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Medie: Sverige forbereder søgsmål mod Danmark om PostNord

Balladen om PostNords økonomiske problemer kan ende med at Sverige sagsøger Danmark, skriver svensk avis.

Medie: Sverige forbereder søgsmål mod Danmark om PostNord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige overvejer at sagsøge Danmark for at have digitaliseret postselskabet PostNord ud i problemer.

De økonomiske problemer i PostNord, som den danske stat ejer 40 procent af, kan få endnu en facet. Ifølge den svenske avis Dagens Nyheter overvejer den svenske stat et søgsmål mod Danmark.

Avisen citerer en anonym kilde med viden om regeringens tanker om sagen.

Dermed kan den i forvejen spændte situation om postselskabet få et juridisk aspekt.

Kilden siger ifølge Dagens Nyheter, at den svenske stat er utilfreds med den omfattende danske digitalisering. Den skal ifølge svenskerne være et brud på en loyalitetsklausul i det fælles dansk-svenske ejerskab af PostNord.

Den danske afdeling af postselskabet har de sidste regnskaber haft underskud.

Regnskabet for første halvår af 2017 viste et underskud på 750 millioner svenske kroner i PostNord Danmark.

En del af årsagen er ifølge PostNord selv, at danskerne hellere sender en e-mail end et brev. Dermed er en del af personalet i den danske afdeling blevet overflødigt.

De ansatte er dog i flere tilfælde ansat på en tjenestemandskontrakt. Det gør dem meget dyre at fyre.

- Skulle samtlige fyres, ville det koste omkring seks milliarder kroner, siger kilden til Dagens Nyheter. Han taler formentlig i svenske kroner.

Den svenske regering mener ifølge kilden at kunne føre en sag på det grundlag, fordi det var en politisk beslutning i Danmark at fremskynde digitaliseringen.

Alene den redningsplan, som PostNord har fremlagt, koster tre milliarder svenske kroner.

Den svenske stat har ifølge Dagens Nyheter informeret den danske stat om sine forberedelser.

Det skal ifølge avisens kilde få den danske stat til at tage stilling til, om den ønsker at bidrage til PostNords redning.

Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker torsdag aften ikke at kommentere historien.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, kalder over for den svenske avis Expressen oplysningerne om et muligt svensk sagsanlæg for "et rygte".

Han er onsdag aften i Estland i forbindelse med et EU-topmøde ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Adspurgt om Löfven vil bringe emnet op for sin danske kollega, afviser han.

- Nej. Eller hvis han har tænkt sig at tage PostNord op ... Men jeg har ikke tænkt mig at tage det op, siger den svenske statsminister.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark