Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Man ta'r et fængsel...


Man ta'r et fængsel...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 153 år lukkede Statsfængslet i Horsens. Riv det ned med det samme, mente mange, men...

Kommer du fra Horsens? Er du så løsladt på prøve?

Dén slags spørgsmål fik horsensianerne tidligere igen og igen - og hver gang dukkede de hovedet lidt. For Horsens var byen med et kæmpestort statsfængsel, som siden 1853 havde forsynet den østjyske købstad med et tvivlsomt ry.

Så da Statsfængslet i 2006 lukkede, var holdningen blandt mange lokale, at de gule bygninger skulle rives ned. Horsens var godt i gang med de store koncerter og skiftet til kultur- og eventby, og dén udvikling skulle det gamle fængsel ikke stille sig i vejen for.

Men andre tænkte anderledes. De så muligheden for at skabe en helt unik attraktion - dét, der siden 2012 har været kendt som simpelthen Fængslet. Museum, koncertsted, konferencecenter og meget andet. En af dem er Henning Nørbæk, i 2006 kulturchef i Horsens, i dag formand for Fonden Fængslet, som driver Fængslet:

1
Henning Nørbæk i Gamle Celle på Fængslet. - Mange ville nok have sagt nej til at koble kultur og et fængsel sammen. Derfor skiller Horsens sig ud, og vi har stadig masser af muligheder for at udvikle Fængslet. Arkivfoto: Morten Pape

Når jeg tænker igennem, hvad der skete i årene efter 2006, ender jeg igen og igen ved et modigt byråd. For modstanden i bl.a. den lokale presse var voldsom, og det nemmeste var blot at lukke Fængslet ned. Men den daværende borgmester, Jan Trøjborg, sagde: Lad os se, hvad det kan udvikle sig til. Byrådet nikkede ja og skabte det rum for muligheder, der også har båret meget andet i Horsens.

2

Samtidig havde overvagtmester Aage Egholm gennem sine mange år som ansat på Statsfængslet skabt et museum, der kun blev åbnet for mindre grupper. Da de professionelle museumsfolk tog over, var de ved at dåne, for samlingen rummede mere end 10.000 genstande og kom til at danne grundlaget for et fængselsmuseum, der i dag regnes blandt verdens bedste.

3

Fra starten er Fængslet bygget på fem ben: museet; møder og konferencer med VL-døgnet i 2016 som den hidtil største; events, senest en koncert med Rammstein, der samlede 35.000; SleepIn, der er et alternativt overnatningssted i den gamle sygeafdeling; og erhvervslejemål til bl.a. iværksættere. Målet har hele tiden været at gøre Fængslet økonomisk selvbærende - og det er lykkedes.

4

Vores største fejltrin undervejs var, da vi forsøgte at sælge projektet under overskriften World of Crime. Det kom til at signalere, at vi ville lave en slags forbrydelsernes Disneyland - og det har aldrig været meningen. På den anden side medvirkede det til, at vi i den grad blev opdaget over hele landet.

5

I dag forbinder mange stadig Horsens med Fængslet, men på den positive måde, viser de imageundersøgelser, Horsens Kommune årligt gennemfører. Så politikernes mod har givet byen et unikt top-brand, der holder også nu, da koncert-brandet er blevet lidt udtyndet, fordi så mange byer vil og kan det samme.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark