Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Klodshus skal tage bid af Lego-turismen

Jesper Vilstrup er administrerende direktør for det nye Lego House, som legetøjsproducenten Lego kalder et oplevelseshus. Huset, der er tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels, bliver dermed endnu en attraktion i Billund med fuldt fokus på de verdenskendte klodser.

Klodshus skal tage bid af Lego-turismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund har fået endnu en attraktion med fokus på det verdensberømte legetøjsmærke Lego. Husets direktør mener, at der er plads til nye Lego-tilbud i byen.

Det kan nemt tage en hel dag at nå igennem de mange tilbud, der frister børn og barnlige sjæle til at valfarte mod Billund og forlystelsesparken Legoland.

Alligevel vurderer legetøjsproducenten Lego, at der er plads til endnu flere Lego-tilbud i byen.

Det nye Lego House, som legetøjsproducenten kalder et oplevelseshus, er endnu en attraktion i Billund med fuldt fokus på de verdenskendte klodser.

Torsdag 28. september slår huset dørene op.

Med Lego House får de berømte klodser en museumsoplevelse, som tidligere har været forbeholdt de få, forklarer Jesper Vilstrup, som er administrerende direktør for Lego House.

- Koncernen har i forvejen det, vi kalder "Lego Idé Huset" - et internt Lego-museum, der tager de besøgende helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1932. Den oplevelse bliver nu tilgængelig for alle.

- Derudover byder Lego House på en række sjove oplevelser baseret på Lego-klodsen, hvor man kan slippe sin kreativitet løs, siger Jens Vilstrup.

Lego House er ikke blevet en del af Legoland (der er ejet af den britiske koncern Merlin Entertainments, red.), men er i stedet opført i Billunds bymidte.

Jesper Vilstrup afviser, at Lego House og Legoland skal konkurrere om de samme kunder. Lego House skal derimod komplimentere de tilbud, gæsterne får i Legoland, siger han.

- Vores ønske er ikke, at tilrejsende gæster og lokale Billund-beboere skal fravælge Legoland og tage i Lego House i stedet for.

- Tværtimod supplerer Lego House og Legoland hinanden og giver gæsterne mulighed for at tilbringe flere dage blandt fantastiske Lego-oplevelser, siger Jens Vilstrup.

Kronprinsparret deltager i den officielle åbning af Lego House, som får adresse på Ole Kirks Plads, der er opkaldt efter legetøjsproducentens grundlægger.

Lego House skal fortælle idéen - og markedsføre Legos produkter
Fakta
Opførelsen af bygningen Lego House, som stjernearkitekten Bjarke Ingels står bag, tog sin begyndelse i 2014. Lidt over tre år senere, den 28. september 2017, kan Lego slå dørene op til det, de selv kalder et oplevelseshus.



  • Huset byder både på betalte og offentlige oplevelser.
  • Det koster 199 kroner for voksne og børn over tre år at få adgang til de såkaldte oplevelseszoner, der blandt andet består af legeområder og en udstilling om Lego-varemærkets udvikling.
  • Bygningen består af 21 hvide klodser stablet oven på hinanden, kronet med en overdimensioneret 2x4-klods - den såkaldte Keystone. Klodserne skal dermed fremstå som en sky af Lego-klodser.
  • Lego House består udadtil af en række forbundne udendørs terrasser og legepladser. Den pyramideagtige konstruktion gør således bygningen delvist tilgængelig som offentlig plads i Billund.
  • Den nye bygning dækker et areal på 12.000 kvadratmeter – herunder en overdækket plads på 2000 kvadratmeter.
  • Lego forventer et besøgstal på 250.000 det første år.

Kilde: Lego House.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark