Hver anden NNF'er tager medicin for at klare arbejdsdagen

slagteriet danish crown slagteriarbejdere slagteri slagteriarbejdet

Hver anden NNF'er tager medicin for at klare arbejdsdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagforbundet NNF kræver politisk handling for at sikre den store gruppe af nedslidte medlemmer, som skal arbejde på smertestillende medicin frem til pensionen.

Arbejdsmarked: Hver andet medlem af fagforbundet NNF har taget smertestillende medicin eller har haft behov for behandling for smerter på grund af arbejdet inden for en periode på tre måneder. Slagteriarbejdere er hårdt plaget af nedslidning, og generelt er lønmodtagere i fødevarebranchen dobbelt så hårdt ramt af smerter som resten af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.

- Det er foruroligende, at man skal tage medicin for at gå arbejde. Tallene viser, at der helt åbenlyst skal gøres noget. Politikerne på Christiansborg har besluttet, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, og derfor er det også helt afgørende, at de er med til at finde en løsning på problemet, opfordrer Ole Wehlast, formand for NNF.

Kolde slagterier

Fødevareforbundet NNF har spurgt halvdelen af de 20.000 medlemmer og holdt svarene op mod en repræsentativ skare af befolkningen. Her tager hver fjerde smertestillende medicin på grund af deres nuværende eller tidligere arbejde.

- Slagteriarbejderne er hårdest ramt med hårdt fysisk arbejde på kolde slagterier, men også andre bliver slidt op af ensidigt arbejde. Det kunne være skønt, hvis arbejdere i fødevarebranchen lå hjemme på sofaen om aftenen og sagde til deres børn, at branchen er et fantastisk sted at arbejde. Men når de ligger på sofaen i dag, er det fordi, de er trætte og skal tage en pille eller to for at komme videre, konstaterer Ole Wehlast.

8 ud af 10 medlemmer af fødevareforbundets medlemmer er i nogen eller høj grad bekymrede for, om de bliver nedslidt inden pensionsalderen. Her er tallet hver anden for de øvrige arbejdsmarked. Ifølge NNF kan et bedre arbejdsmiljø på sigt være med til at at sikre medlemmerne et længere og bedre liv på arbejdsmarkedet, men det er ikke nok.

- Arbejdsmiljøet ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden. Vi har en stor gruppe omkring 55 år, som kommer i klemme og har store udfordringer. Hver femte af vores medlemmer er ude af arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år. Men jeg håber, at en forbedring af arbejdsmiljøet kommer til at hjælpe dem, som vil arbejde til de bliver 74, siger Ole Wehlast.

Løsning her og nu

NNF har sat en række politikere stævne til debatmøder landet over i forsøget på at få en politisk aftale omkring de nedslidte, som går på arbejde på smertestillende medicin, og efterlønnen er ikke en løsning.

- Ikke ret mange mennesker ved, hvad de sagde ja til, da man stemte om at fjerne efterlønnen i 2011, og vi kan ikke få øje på, at medlemmerne kan blive på arbejdsmarkedet, indtil de er 74 år. Folk må gerne arbejde til de dør - det er egentligt jeg ligeglad med - men vi skal have en særskilt ordning for de nedslidte, så de kan få en værdig tilbagetrækning. Værdig før færdig, siger Ole Wehlast.

- Vores medlemmer lever i gennemsnit fire år kortere end øvrige lønmodtagere, og de kan ikke gå på efterløn, så det er sagen i en nøddeskal.

Pension er for de syge

Seniorførtidspension er ifølge Ole Wehlast ikke en løsning for medlemmer på arbejdsmarkedet med smerter i løbet af arbejdsdagen.

- Seniorførtidspension kan være en løsning, men ikke for de nedslidte. Vores folk er ikke syge, de er nedslidte. De kan ikke få den lægeerklæring, som er forudsætning for en pension. Men vi bliver nødt til at kigge på seniorførtidspensionen, for ifølge beregningerne skulle 8000 skulle have den, og kun 1000 har fået den. Der er noget, som ikke hænger sammen, konstaterer Ole Wehlast.

Holdbart flertal i Folketinget

NNF arbejder for en politisk aftale om en mere individuel pensionsalder, som tager hensyn til længden af ens liv på arbejdsmarkedet. Mange NNF'ere har arbejdet, siden de gik ud af grundskolen, mens mange akademikere får deres første job i en alder omkring 30 år. Men ifølge Ole Wehlast skal et bredt flertal i Folketinget finde en holdbar løsning.

- Jeg er ikke interesseret i en løsning vedtaget med 90 mandater i Folketinget, som bliver lavet om af den næste regering med en anden farve. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre har alle erkendt udfordringen med de nedslidte, og vi skal se ind i noget, som er muligt, så vores medlemmer får det bedre end i dag. Jeg når ikke i mål med en ølkassetale eller den røde parole foran mig, siger Ole Wehlast.

Hver anden NNF'er tager medicin for at klare arbejdsdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce