Genan-sagen: 20 år, der endte som en surrealistisk forestilling

Fhv. minister Jens Kampmann har fulgt Genan helt fra tinderne og frem til kollapset. Hans vidneudsagn i Retten i Viborg er derfor tungtvejende. Arkivfoto: Carsten Bundgaard

Genan-sagen: 20 år, der endte som en surrealistisk forestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart 82-årige Jens Kampmann var tirsdag indkaldt som vidne i Genan-sagen i Viborg. Han var stort set med hele vejen fra tinderne til den nærdødsoplevelse, virksomheden havde i 2015, da det hele ramlede, og banker, pensionskasser og revisionfirmaer så milliarder forsvinde.

Retssag: Skarp som en ragekniv, han tydeligvis ikke selv anvender, det er den snart 82-årige tidligere minister og meget, meget andet Jens Kampmann.

Fra sit hotel i Viborg havde han efter morgenmaden taget en taxi til Retten i Viborg, hvor han var indkaldt til at vidne i Genan-sagen, da klokken slog ni.

Med sig havde han en mindre taske, der var fyldt med aviser.

- Dem læser jeg fem-seks stykker af hver dag, sagde Kampmann i en lille pause i retsmødet, men inden det kom dertil, havde den ældre herre udspurgt af anklager Per Justesen forklaret, hvordan han for mange år siden lærte den ene af sagens to tiltalte at kende, nemlig 75-årige Bent A. Nielsen, der siden midten af 70'erne med Viborg som base havde konsolideret sig som dækkonge.

Bent A. Nielsen var imidlertid blevet færdig med at sælge og producere dæk, nu arbejdede han med en idé om at genanvende disse dæk - herunder navnet "Genan".

Kampmann var længe forinden blevet færdig med politik, og hans direktørpost i Miljøstyrelsen var også passé, men han havde stiftet selskabet Invest Miljø, der - som navnet antyder - investerede i miljøvirksomheder.

På dating-portalen var der et tydeligt match mellem Genan og Invest Miljø. En kontakt blev skabt. Investeringer gjort. Det var i 1993.

Jens Kampmann sad således i Genans bestyrelse fra da og frem til 2013, og hans vidneudsagn var derfor ikke uvæsentlige, idet han således har fulgt Genan helt fra tinderne og frem til kollapset i 2015. Kampmann kom nemlig ind i bestyrelsen igen i juni 2014, da stemningen i bestyrelsen var på nulpunktet.

- Jeg kom vel ind som en slags mægler valgt af PKA, sagde Jens Kampmann.

Her er anklagen mod Viborgs dækkonge
Bent A. Nielsen solgte i 2002 sit dækfirma, Viborg Gruppen, til franske Michelin. Han kastede sig i stedet over sit nye firma, Genan, der forarbejder og genbruger dæk fra eksempelvis biler og lastbiler.I 2014 kom det frem, at der var uregelmæssigheder i Genans regnskaber, og at virksomheden angiveligt stod på kanten af en konkurs. Medejeren, pensionskassen PKA, købte i 2015 Bent A. Nielsen ud af virksomheden. Ledelsen blev skiftet ud, og virksomheden blev rekonstrueret.Bagmandspolitiet rejste i 2018 tiltale mod Bent A. Nielsen for mandatsvig og bedrageri for 420 millioner kroner. En revisor tiltales for at have medvirket til bedrageri. Der er berammet 24 retsmøder, og der ventes dom i sagen i marts. /ritzau/

Uformelt

I sagen er Bent A. Nielsen tiltalt for bedrageri og mandatsvig for cirka en halv milliard kroner, og Genans revisor i en lang periode, Bjarne Nielsen, er tiltalt for medvirken til bedrageri for cirka 420 millioner kroner.

Anklagemyndigheden i skikkelse af først og fremmest Per Justesen, men også hans kollega Martin Stassen, kredsede under afhøringen meget omkring forholdet mellem ledelsen af Genan (i skikkelse af Bent A. Nielsen) og bestyrelsen for Genan.

- Det var uformelt. Der blev ikke taget referat af diskussionerne, kun beslutninger blev taget til referat, sagde Jens Kampmann, der også forklarede, at bestyrelsen ikke gennemgik årsregnskaberne med en tættekam, men forholdt sig til, at der ikke var anmærkninger.

I 2005 blev der indgået en aftale, der betød, at det af Bent A. Nielsen 100 procent ejede tyske selskab BAN International GmbH. af Genan lånte 420 millioner kroner.

BAN skulle betale seks procent i rente - senere fem procent.

Jens Kampmann var ikke vidende om, hvorvidt disse renter blev betalt, sagde han i retten.

- Men det gik jeg ud fra. Det var et driftsspørgsmål.

De 420 millioner kroner er en helt afgørende brik i hele den sag, der siden november har kørt ved Retten i Viborg, for det er anklagemyndighedens opfattelse, at Bent A. Nielsen i forbindelse med optagelse af et lån på en sjat over en milliard kroner i 2015 har misinformeret - eller måske rettere IKKE informeret - långiverne om, at dette mellemværende mellem Genan og BAN Internationale GmbH. ikke var ude af verden.

Revisor hos Deloitte Bjarne Nielsen havde nemlig skrevet en erklæring, hvori der stod, at der IKKE var et mellemværende mellem Genan og og BAN.

Det var også korrekt, men dette mellemværende var nu blot mellem selskabet Genan Business & Development og BAN. Der var sket et såkaldt kreditorskifte, og ej heller dette kendte Jens Kampmann til, forklarede han i retten.

Han gik ud af bestyrelsen i 2013, men vendte som nævnt tilbage i juni 2014, da situationen spidsede til mellem Bent A. Nielsen og primært PKA, der havde en aktiepost på 48 procent i virksomheden.

Der manglede penge i kassen, og der blev efter lange og mange møder enighed om, at PKA skulle skyde 17 millioner ind. Det samme skulle Bent A. Nielsen, men havde havde åbenbart ikke pengene, idet han måtte låne dem af ... PKA ...

- Det var surrealistisk. Mit indtryk havde altid været, at Bent A. Nielsen var en yderst velhavende mand, sagde Jens Kampmann.

Den alvorlige situation i løbet af foråret 2015 ført til, at Bent A. Nielsen blev tvunget ud af Genan. PKA købte hans aktiepost for en euro.

Banker og PKA tabte enorme summer, og Deliotte betalte 500 millioner kroner, som en slags bod på, at regnskaberne ikke var, som de skulle være.

Der er i indeværende uge tre retsmøder. Onsdag skal PKA's invsteringsdirekør Michael Nellemann Pedersen vidne i retten. Han er ligeledes tidligere medlem af bestyrelsen i Genan.

Genan-sagen: 20 år, der endte som en surrealistisk forestilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce