Fætter BR genåbner i Sønderborg: Foreløbig eneste sted i Sønderjylland

Sådan så det ud, da Toys R Us åbnede i Sønderborg i september sidste år. Nu rykker der snart en Fætter BR ind. Arkivfoto: Claus Thorsted

Fætter BR genåbner i Sønderborg: Foreløbig eneste sted i Sønderjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg er ind til videre det eneste sted i Sønderjylland, hvor Fætter BR genåbner efter konkursen hos Top-Toy ved årsskiftet

Sønderborg: Salling Group, der købte konkursboet efter Top-Toy, har netop sat navn på de første 15 steder, hvor legetøjskæden Fætter BR genopstår. Blandt dem er Sønderborg, hvor Toys R Us i Stenager Centeret i Sønderborg Øst åbnede i efteråret sidste år. BR-kæden var ellers på fallittens rand, da selskabet bag den og den anden legetøjskæde Toy "R" Us efter et skuffende julesalg måtte opgive en rekonstruktion og drejede nøglen om. Salling Group, der nok bedst er kendt for Salling Stormagasiner og kæderne Føtex, Netto og Bilka, købte varemærket til BR og varelageret ud af ruinerne af Top-Toy.

- Vi arbejder nu benhårdt på at blive klar med de nye BR-butikker. Ikke mindst skal vi have ansat mindst 300 nye kolleger, som skal kunne begejstre børn og deres forældre - samtidig med at de leverer service i særklasse, siger Charlotte From, der er kædens nyudnævnte chef.

De 300 nye ansatte skal ansættes i 25 butikker, hvor de resterende vil blive præsenteret senere på foråret. Mere end 700 mistede jobbet, da Top-Toy gik konkurs.

I Jylland bliver der åbnet en BR-butik i Aalborg, Aarhus, Vejle, Herning og, som nævnt, Sønderborg, mens fynboerne kan handle i en BR-butik i Rosengårdscenteret i Odense.

Fætter BR genåbner i Sønderborg: Foreløbig eneste sted i Sønderjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce