Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dejlige men dyre kæledyr

Vores kæledyr er skattede medlemmer af familien, og vi sparer derfor ikke på noget, når det gælder deres sundhed og velfærd.
Foto: Colourbox

Dejlige men dyre kæledyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne bruger hvert år fem milliarder kroner på deres kæledyr. Hunden og katten er skattede familiemedlemmer, og bliver for eksempel sygdomsbehandlet derefter, fortæller direktør og dyrlæge Jens Eslau. Hans bedste tips til at holde udgifterne nede, handler om forsikring og forebyggelse

F or mange danskere er hunden eller katten et fuldgyldigt medlem af familien, og derfor bliver der heller ikke sparet på noget, når det gælder kæledyrenes ve og vel. Tal fra Danmarks Statik viser, at hvor de danske hustande i 1994 samlet set brugte knap tre milliarder kroner på de fire- og tobenede venner, var tallet i 2012 vokset til hele fem milliarder kroner.

Den største stigning er udgifter til dyrlægebesøg. De danske hustande brugte i 2012 - som er Danmarks Statistiks seneste opgørelsesår - ca. 1,6 milliarder kroner på "dyrlæger og andre tjenester i forbindelse med kæledyr". Det er næsten dobbelt så meget som i 1994, hvor tallet var 840 millioner kroner.

Den bevægelse har man mærket på Anicura - Københavns Dyrehospital, der er Danmarks største behandlingssted for kæledyr. I 1987, var der syv ansatte inklusive to dyrlæger på hospitalet i Valby. I dag er der 51 medarbejdere, hvoraf de 18 er

dyrlæger:

- Der har været en stor udvikling. I dag holder mange virkelig meget af deres kæledyr, næsten som et barn. Bliver det sygt eller får andre problemer, ønsker man selvfølgelig ikke at gå på kompromis, fortæller direktør og dyrlæge Jens Eslau.

Vi behandler næsten alt

Anicura modtog sidste år næsten 14.000 kæledyr, og hospitalets skadestue har åbent døgnet rundt. På klinikken behandler man alt fra kræft til livsstilssygdomme over tandproblemer, brud og bid. Direktøren fortæller, at hvis en behandlingsmetode er mulig til mennesker, er der en forventning fra kæledyrsejerne om, at så skal den også være tilgængelig for dyr:

- Vi behandler stadig flere dyr med stadig mere specialiserede behandlinger. I dag laver vi f or eksempel også ct-scanninger, ligesom vi opererer og efterbehandler kræft. Der er kun ganske få ting, vi ikke kan eller gør i forhold til kæledyr, siger Jens Eslau.

De fleste "patienter" på dyrehospitalet er hunde (69 pct.). Cirka hver fjerde er en kat (23 pct.). og resten er fugle, gnavere og krybdyr (8 pct.).

- Vi har en hel del hunde med kroniske medicinske sygdomme som for eksempel problemer med nyrer og lever. Derudover er der livsstilssygdommene som diabetes, gigt og hjerte- karsygdomme, der alle skal monitoreres med blodprøver minimum hvert halve år og behandles løbende med medicin. Af akutte ting er det oftest bidsår fra slåskampe hos både hund og kat. Og så selvfølgelig diverse tandproblemer.

Direktøren fortæller, at Anicura også har en slankeklub for overvægtige hunde og deres ejere samt genoptræning i vandbassin. Derudover kiropraktik, fysioterapi, akupunktur, laserbehandling og massage.

Den kloge kæledyrsejer, der gerne vil undgå de store dyrlæge-regninger kan med fordel huske de to f'er: Forebyggelse og forsikring.

- Sørg for foder, der er tilpasset aktivitetsniveauet og rigelig motion. Foder er en »religion« for sig, det skal helst have protein af god kvalitet men behøver for eksempel ikke være økologisk. Pas dyrets hud og pels og negle med vask, børste og klipning. Prøv at opdrage til at få børstet tænder og overvej et årligt tjek hos dyrlægen, siger Jens Eslau.

Tegn sygeforsikring

Han forklarer, at fordi kæledyr lever så meget kortere end mennesker, kan et besøg hos dyrlægen om året være givet godt ud i forhold til, at en sygdom ikke udvikler sig og siden bliver meget dyr at behandle:

- Det kan ikke understreges nok, at alle kæledyrsejere burde tegne en sygeforsikring eller i det mindste spare op, så de ikke pludselig står med en uforudset regning for for eksempel et brækket ben - der inklusive skadestue, røntgen, operation, opvågning og medicin nemt kan koste 10.000-15.000 kroner.

Dyrehospitalsdirektøren bor selv på en gård ved Roskilde med sine to hunde, en kat og utrolig mange høns og får. Over 100 dyr i alt.

Han fortæller, at der er store regionale forskelle på, hvordan man tilgår sit kæledyr og hvilke behandlinger, man som ejer beslutter sig for. Personligt har direktøren ingen problemer med at udviklingen går stadigt mere i retning mod, hvordan man behandler mennesker:

- Jeg blev dyrlæge for at hjælpe syge dyr. I dag kan vi hjælpe mange flere, end da jeg blev uddannet i 1992, hvor mange blev aflivet. Det giver et fagligt boost. Derudover skal man huske på, at de fleste ejere får utroligt meget ud af at have et kæledyr - de lever selv længere og bedre med en relation til et dyr, siger han.

Jens Eslau er ikke meget for at sætte sig til dommer over, hvornår noget er for meget i forhold til et kæledyr. Han fortæller dog, at han ikke vil forlænge et sygt dyrs levetid, hvis livskvaliteten ikke følger med.

- Og så så jeg en butik i USA sidste år, den hed Dog and Diamonds, det synes jeg måske er lidt overdrevet.

Fakta
gode råd om sundhed

  • Tegn en syge-


forsikring. Det koster ca. 1500 kroner årligt og dækker uforudsete udgifter.

  • Alternativt, spar op til uforudsete udgifter.


  • Tag et årligt tjek hos dyrlægen for at tage eventuel


sygdom i opløbet. Det koster cirka 650 kroner.

  • Sørg for rigeligt motion.


  • Vask og børst pelsen, klip neglene.


  • Giv foder efter vægt og aktivitetsniveau.


Fakta
gode råd om udstyr

  • Hund: Et halsbånd, en snor/line og den lovpligtige ansvarsforsikring


  • Kat: Et sted at gemme sig og kradse, lidt legetøj. Lav det eventuelt selv. Øremærkning (valgfrit).


  • - Alt andet tilbehør til hund og kat er dejligt men ikke nødvendige, siger dyrlæge og direktør for


Københavns

Dyrehospital,

Jens Eslau

Fakta
Det bruger vi årligt på kæledyr

  • 1994 (2.422.000 husstande):


  • Kæledyr, foder, tilbehør pr. hustand og i alt: 863 kroner / 2.090.186.000 kroner.


  • Dyrlæge og andre tjenester pr. hustand og i alt: 347 kroner / 840.434.000 kroner.


  • 2003 (2.554.000 husstande):


  • Kæledyr, foder, tilbehør pr. hustand og i alt: 1035 kroner / 2.643.390.000 kroner.


  • Dyrlæge og andre tjenester pr. hustand og i alt: 495 kroner / 1.264.230.000 kroner.


  • 2012 (2.623.000 husstande)


  • Kæledyr, foder, tilbehør pr. hustand og i alt: 1318 kroner / 3.457.114.000 kroner.


  • Dyrlæge og andre tjenester pr. hustand og i alt: 611 kroner / 1.602.653.000 kroner.


Kilde: Danmarks Statistik

Dejlige men dyre kæledyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.