Danskerne har ikke styr på deres data

Ved vi, hvad der sker med vores data, når vi laver en søgning med Google eller bruger Windows fra Microsoft? Tilsyneladende ikke, viser en ny rundspørge fra sidstnævnte.

Danskerne har ikke styr på deres data

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 procent af danskerne ved stort set ikke, hvad der bliver indsamlet af data om dem, viser rundspørge.

I foråret bugnede mange danskeres mailbokse med e-mails fra firmaer, der ville oplyse om, hvilke data de opbevarede om hver enkelt.

EU-tiltaget GDPR, der skulle sikre den enkelte EU-borger mod at få sine data misbrugt, blev hurtigt et kendt og omdiskuteret fænomen.

Men selv om vi i mere end en måned havde travlt med at forholde os til de mange GDPR-mails, så har den viden, det gav os, tilsyneladende ikke fæstnet sig.

I hvert fald viser en ny rundspørge, som Radius har foretaget for Microsoft, at godt 60 procent af danskerne enten har lavt, meget lavt eller slet intet kendskab til, hvad der bliver indsamlet af data om dem.

Rundspørgen bygger på interviews med 1000 danskere i alderen 18 til 75 år.

Selv om rigtig mange virksomheder har lagt mange kræfter i implementeringen af GDPR, er der ifølge Ole Kjeldsen, som er teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft Danmark, ikke noget at sige til, at det stadig kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue, hvem der har deres data.

- Mange virksomheder har arbejdet hårdt på at blive klar til GDPR. Mange er lykkedes med at formidle fakta på en relevant og overskuelig måde. Men der er også mange, som går med livrem og seler, og har hevet det store juridiske arsenal frem.

- Her bliver det altså svært for en helt almindelig borger at gennemskue, hvad der er op og ned, siger Ole Kjeldsen.

I undersøgelsen svarer 48 procent af danskerne, at de kun i lav eller meget lav grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt. 12 procent svarer, at de slet intet overblik har.

Seks procent svarer, at de i høj grad eller meget høj grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt.

Hos Microsoft peger man på, at den manglende viden lægger et stort etisk ansvar over på virksomhederne.

- Det er naturligvis helt afgørende, at virksomheder lever op til lovgivningen. Men der bør også være et etisk kodeks for, hvordan vi arbejder med og taler om den teknologiske udvikling, siger Ole Kjeldsen.

Hans virksomhed har selv nedfældet seks etiske principper. De skal være pejlemærker for måden, man arbejder med intelligent teknologi, dataindsamling og databehandling.

De seks principper er retfærdighed, pålidelighed, privatliv og sikkerhed, inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Danskerne har ikke styr på deres data

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce