Beskæftigelsen og lønnen steg i efteråret

Branchen finansiering og forsikring har haft et forrygende tredjekvartal ifølge Danmarks Statistik. Antallet af beskæftigede er steget, det samlede antal arbejdstimer er faldet og lønnen er steget. (arkvifoto)

Beskæftigelsen og lønnen steg i efteråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der kom både flere i arbejde og den samlede løn steg i tredje kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det gik fremad for beskæftigelsen i tredje kvartal, der nærmer sig tre millioner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at antallet i beskæftigelse steg med 0,3 procent til 2,9 millioner beskæftigede.

- Beskæftigelsesfremgangen var størst i bygge og anlæg med en stigning på 0,7 procent, svarende til 1200 personer, skriver Danmarks Statistik.

- Erhvervsservice og finansiering og forsikring havde de næststørste stigninger i antallet af beskæftigede personer, idet beskæftigelsen i begge brancher steg med 0,6 procent fra andet til tredje kvartal 2018.

Til gengæld er beskæftigelsen dykket i sektoren landbrug og fiskeri.

Beskæftigelsen var i fremgang i både det private og det offentlige. For begge var der tale om en fremgang på 0,3 procent. Det bragte antallet af beskæftigede i det private op på 2.109.266 og i det offentlige til 826.679.

Der er til gengæld en forskel, når det kommer til lønudviklingen. Den samlede lønsum gik frem med 0,9 procent i private selskaber til 203,8 milliarder kroner, mens den faldt med 0,3 procent i det offentlige til 83,7 milliarder kroner.

- Lønsummen steg mest i branchegruppen finansiering og forsikring, hvor den steg med 2,4 procent. Bygge og anlæg havde den næststørste stigning i lønsummen med en stigning på 1,8 procent.

- Information og kommunikation havde det største fald i lønsummen, idet den her faldt med 1,8 procent fra andet til tredje kvartal 2018, skriver Danmarks Statistik.

For finansiering og forsikring er lønsummen faktisk steget, på trods af at det samlede antal "præsterede arbejdstimer" er faldet med 0,6 procent.

Markant mindre positivt ser det ud i sektoren landbrug og fiskeri. Her faldt antallet af beskæftigede med 1,3 procent, antallet af præsterede arbejdstimer med 2,4 procent og den samlede løn med 0,9 procent.

Beskæftigelsen og lønnen steg i efteråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce