Vejbump blev lavet forkert: Beboerne får ødelagt nattesøvn og huse

Fra venstre: Helena Johansen, Janni og Lars Lind, Henrik Olander og Anita Johansen foran bumpet i vejkrydset. Tidligere lå bumpet lige ud foran Janni og Lars' hus. Det er nu slettet, men generne er lant større. Foto: Lise Nørgaard

Vejbump blev lavet forkert: Beboerne får ødelagt nattesøvn og huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et forsøg med et vejbump i Stenderup-Krogager har ikke virket efter hensigten. Beboerne klager over, at de bliver vækket flere gange om natten på grund af larm, at vægge slår revner, og det hele ryster. Bilernes fart er desuden taget til, og beboerne er bekymrede for, om deres børn når sikkert frem i skole.

Stenderup-Krogager: Der skulle have været tale om en trafikforbedring i krydset Østergaardsvej/ Søndergaardsvej og Storegade i Stenderup-Krogager, da det gamle bump blev slettet og et nyt lavet færdigt i november 2018, men det gik hurtigt op for beboerne i området, at der var tale om det direkte modsatte.

Anita Johansen konstaterede ved første øjekast, at det var et pænt kryds, og at det var dejligt, der blev gjort noget.

- Så tog jeg afsted på ferie, og da jeg kom hjem, kunne jeg med det samme høre, at det var helt galt, siger Anita Johansen, der er én ud af tre husstande, der har valgt at tale med avisen hos Janni og Lars Lind denne lørdag. Ifølge dem er de dog kun en lille håndfuld i forhold til de mennesker, der er ramt af generne fra bumpet i krydset, og alle er de bekymrede for deres helbred, deres huse, den fart, som bilerne kører med - og i særdeleshed både deres egne, men også byens børn.

- Vi vågner flere gange om natten, fordi det larmer, når der kører tunge køretøjer over. Faktisk lyder det som om, lastbilerne kører med stålwire direkte efter sig, siger Lars Lind.

Der er også et økonomisk problem i det her. Vi har renoveret hele vores hus, og så sker der sådan noget her. Hvem har ansvaret for det? Det er meget uigennemtænkt.
Henrik Olander, beboer, Søndergaardsvej.
Bilerne fræser over den røde vejbelægning - farten er på ingen måde blevet sænket, og både trafik og støj tager til fra søndag aften. Foto: Lise Nørgaard
Bilerne fræser over den røde vejbelægning - farten er på ingen måde blevet sænket, og både trafik og støj tager til fra søndag aften. Foto: Lise Nørgaard

Kører barn i skole

Dertil slår husene revner - både indenfor og udenfor, og både glas og lamper giver sig.

- Vi har totalrenoveret vores hus på Søndergaardsvej 6 med ekstra fiberholdigt mørtel. Alligevel har det slået revner, siger Henrik Olander, der kalder bumpet for direkte dårligt ingeniørarbejde, som er lavet helt forkert.

Bumpet har ikke sænket bilernes fart - tværtom. De kører over 60 kilometer i timen eller mere forbi, og ingen - inklusiv beboerne selv - lægger mærke til de skilte, hvorpå der står 40 km/t.

Helena Johansen har en datter på otte år, som tidligere gik i skole, men det tør Helena Johansen ikke længere lade hende gøre, så hun er begyndt at køre hende.

Janni Lund forklarer, at lastbilerne kører henover fortorvet i svinget. Foto: Lise Nørgaard
Janni Lund forklarer, at lastbilerne kører henover fortorvet i svinget. Foto: Lise Nørgaard

85-årig hjælper børnene

Også Janni Lind krummer tæer, når hun fra vinduet kan følge med i morgentrafikken:

- Vi har en gammel dame i byen, Kirstine, som går på kirkegården hver dag, og hun har bestemt sig for at slå to fluer med ét smæk, så hver morgen klokken 7.30 står hun i krydset og vinker børnene over, når der er fri bane, men tit tør de ikke løbe alligevel, fordi de kan se en bil, fortæller Janni Lind.

- Det handler ikke kun om os, men om alle byens børn. Det er kun et spørgsmål om tid, før der sker noget, og det kan vi ikke vende ryggen til, siger Anita Johansen.

De medgiver alle, at der altid har været tung trafik som lastbiler og traktorer på vejen, men det har aldrig larmet så meget som nu.

- Havde de bare forhøjet det gamle bump lidt, sat nogle chikaner op og eventuelt et helleanlæg udenfor byen, så farten bliver sænket, så havde det været meget bedre, siger Anita Johansen.

Henrik Olander viser her, hvordan fliserne er faldet, og hvordan faldet giver en forhøjning, der larmer rigtig meget. Foto: Lise Nørgaard
Henrik Olander viser her, hvordan fliserne er faldet, og hvordan faldet giver en forhøjning, der larmer rigtig meget. Foto: Lise Nørgaard
Den mørke asfalt er det tidligere bump, mens den røde asfalt er det nyeste, som slet ikke fungerer for hverken byen eller beboerne. Foto: Lise Nørgaard
Den mørke asfalt er det tidligere bump, mens den røde asfalt er det nyeste, som slet ikke fungerer for hverken byen eller beboerne. Foto: Lise Nørgaard

Vejbump blev lavet forkert: Beboerne får ødelagt nattesøvn og huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce