Vagthund åbner kontor i Grindsted

Linda Christensen er ansat i foreningen LAFS til at hjælpe folk i fleks- og skånejob. Hun kan træffes i Frisam på Banegårdsvej i Grindsted onsdag og fredag kl. 10-12. Arkivfoto

Vagthund åbner kontor i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsforeningen af Fleks- og skånejobbene vokser, LAFS, og nu åbner foreningen nyt satellitkontor i Grindsted. Linda Christensen er klar til at tage imod i Frisam onsdag og fredag formiddag.

Grindsted: Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) er en frivillig interesseorganisation, der har ageret vagthund for menneske på kanten af arbejdsmarkedet igennem de seneste 17 år.

Foreningen begyndte i 2001 som en græsrodsbevægelse og er nu vokset til et landsdækkende talerør for de tusindvis af mennesker "på kanten af arbejdsmarkedet", som på grund af sygdom, ulykke eller handicap tillige er berørt af Førtidspension- og Fleksjobreformen fra 2013. Foreningen har godt 3000 medlemmer.

- Det har aldrig været let at være på kanten af arbejdsmarkedet, men efter indførsel af reformen i januar 2013 har mange mennesker været i klemme i ressourceforløb og afklaringsforløb og har været underlagt kommunalt ansatte sagsbehandlere, der har underkendt sundhedssektorens lægefaglige vurderinger og sendt dem ud i uendelige arbejdsprøvninger. I mange tilfælde har det desværre ikke har fået den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Snarere tværtimod, siger næstformand Hanne Rasmussen i en pressemeddelelse.

LAFS er til for dig
LAFS står for Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere.LAFS er en frivillig interesseorganisation, der blev etableret i 2001 i København.

Nu udvider foreningen med kontor i Grindsted.

LAFS hjælper mennesker "på kanten af arbejdsmarkedet", en hjælp, som ifølge LAFS har været endnu mere tiltrængt siden Førtidspension- og Fleksjobreformen fra 2013.

Nyt satellitkontor

LAFS samarbejder i dag med de faglige organisationer, patientorganisationer, kommuner og politikere. Foreningen har en landsdækkende, gratis bisidderordning, hvor medlemmerne tilbydes uddannede bisiddere.

De er alle selv en del af skaren "på kanten af arbejdsmarkedet" og er trænet i kommunikation og er blevet introduceret til relevant lovgivning.

LAFS's sekretariat har til huse i Hvidovre og har fra 1. september udvidet med et satellitkontor i Grindsted. Satellitkontoret, som holder til i Frisam på Banegårdsvej i Grindsted, skal servicere medlemmerne i det sønder- og midtjyske og er indtil videre bemandet med en fleksjobansat. Det er Linda Christensen, som kan træfes i Frisam onsdag og fredag kl. 10-12 på tlf. 9340 9380 eller på mail: linda@lafs.dk

Foreningen håber at kunne udvide med flere kontorer i løbet af de næste par år og på den måde være med til at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ind eller tilbage i job.

Vagthund åbner kontor i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce