Udvalgsformand om rotter i Borgergade: - Måske har vi været for flinke

Borgergade 17 har tidligere huset boghandel i stueetagen, men det har stået tomt i flere år. En tom lejlighed i bygningen er netop blevet udlejet.Foto: Martin Ravn

Udvalgsformand om rotter i Borgergade: - Måske har vi været for flinke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik- og miljøudvalget er tirsdag blevet orienteret af forvaltningen om forløbet på Borgergade 17, som i de seneste syv måneder har været plaget af rotter og i øvrigt er dårligt vedligeholdt.

Grindsted: Tirsdag blev politikerne i teknik- og miljøudvalget orienteret om rottesagen i Borgergade - et forløb på omkring syv måneder, hvor Billund Vand, der varetager rottebekæmpelsen, har været hidkaldt 26 gange på et år.

- Måske har vi været for flinke i denne sag, siger udvalgsformand Per Nyhus (DF), der er blevet orienteret om, at forvaltningen har haft en god dialog med udlejer.

- Han har gjort, hvad han er blevet bedt om. En entreprenør har filmet kloakken, og der er ikke umiddelbart noget at finde, men det er jo også en gammel bygning, siger Per Nyhus.

- Faktisk kan rotterne lige så godt stamme fra nabobygningen, for bygningerne hænger jo sammen, siger han, der opfordrer lejer Tove Lind Sørensen, der har bøvlet med rotterne, til at kontakte forvaltningen i forhold til bygningens øvrige vedligehold.

Sagen kort om Borgergade 17
Tove Lind Sørensen, 60 år, er på kontanthjælp og er frivillig på Café Jydepotten. Hun har været sygemeldt efter en operation og står til at skulle i fleksjob. Hun har, efter at have fortalt om sine boligforhold til JydskeVestkysten, meldt sig ind i en boligforening i Grindsted og ønsker at flytte fra stedet.

Hun har boet i bygningen i 12-13 år, men i de seneste syv måneder har hun bøvlet med rotter og manglende vedligehold. Stedets vicevært gik konkurs før jul, og hun kan ikke tale med udlejer af ejendommen, Rex Ejendomme ApS, fra Sjælland.

Også JydskeVestkysten har forsøgt at kontakte firmaet, der afviser at tale med avisen.

Rex Ejendommen har dog fået kloakken gennemgået af en entreprenør.

Ejendommen er i øvrigt utæt i taget. Der kommer vand ind fire steder. Der er revner i vægge og flere steder ingen isolering. Tove Lind Sørensen har kun varme i sin stue efter 20.30 - ikke i resten af lejligheden.
Tove Lind Sørensen i sin baggård. Her er der forsøgt at udbedre skader på kloakken, men problemet med rotterne er ikke forsvundet.Foto: Martin Ravn
Tove Lind Sørensen i sin baggård. Her er der forsøgt at udbedre skader på kloakken, men problemet med rotterne er ikke forsvundet.Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Fugt i soveværelset

- Hvis der er skimmelsvamp, er det kommunens ansvar, siger Per Nyhus, der i de seneste fire år har haft to sager om skimmelsvamp i kommunen, hvor borgerne har henvendt sig.

- Men de har ikke haft rotter, siger Per Nyhus, der synes, det er en svær sag.

Kontakter Tove Lind Sørensen miljøchef Karl Grundahl, kan der komme folk ud og se på lejligheden.

Tove Lind Sørensen, 60 år, har fugt i stue og soveværelse. Foto: Martin Ravn
Tove Lind Sørensen, 60 år, har fugt i stue og soveværelse. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Dprlig omtale

Tove Lind Sørensen er sikker på, at der kan være skimmelsvamp i hendes soveværelse, hvor der er fugt. Hun har i øjeblikket lungebetændelse og har talt med sin læge om, at det kan skyldes skimmelsvamp.

Der bliver til stadighed fanget rotter i bygningen:

- Vildtkameraet på loftet i weekenden viste ingen tegn på rotter, men der er blevet spist af giftblokkene i min lejlighed, og i nabolejligheden er der blevet fanget to rotter i weekenden, siger Tove Lind Sørensen.

Borgmester Ib Kristensen (V) er heller ikke glad for sagen, men kan ikke sige så meget.

- Vi vil hellere end gerne gøre noget, for der bor mennesker i lejligheden, og det er dårlig omtale for både vores by og kommune, men det er samtidig et område, hvor meget er lovbestemt.

På loftet er der ikke set rotter med et vildtkamera, der var blevet sat op i weekenden, men der har været aktivitet i lejlighederne.Foto: Martin Ravn
På loftet er der ikke set rotter med et vildtkamera, der var blevet sat op i weekenden, men der har været aktivitet i lejlighederne.Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Udvalgsformand om rotter i Borgergade: - Måske har vi været for flinke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce