Udsendtes børn kan nu også opnå medalje

I Hejnsvig var der medaljer til søskendeflokken Bastian, Karen, Rasmus og Lasse Köhn Thomsen, hvis far, Jens Ole, har været udsendt. Foto: Billund Kommune

Udsendtes børn kan nu også opnå medalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tolv børn fik på den officielle flagdag for udsendte overrakt en medalje som anerkendelse af deres afsavn.

Billund: Omkring 50 veteraner og deres familier deltog onsdag 5. september sammen med flere byrådsmedlemmer i flaghejsning ved rådhuset i anledning af den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

Her blev de også præsenteret for Billund Kommunes nye veterankoordinator Pia Brydegaard - og som noget nyt var der også medaljeoverrækkelse til børn af veteraner flere steder i kommunen.

Medaljerne gives efter ansøgning som en anerkendelse af det afsavn, det giver hos børnene, når mor eller far er udsendt for Danmark.

12 børn fik overrakt medalje på deres skole eller i børnehaven. Det skete blandt andet på Sdr. Omme Skole under fælles morgensang, på Filskov Friskole og på Hejnsvig Skole, hvor borgmester Ib Kristensen deltog.

Ny veteranpolitik slår igennem

Medaljerne i Hejnsvig gik til Bastian, Karen, Rasmus og Lasse, alle med efternavnet Köhn Thomsen. Her er det far Jens Ole, der har været udsendt.

Overrækkelsen foregik i aulaen på skolen, hvor borgmesteren fortalte om baggrunden for veterandagen, inden Bastian, Karen, Rasmus og Lasse én for én kom op og fik medaljer til klapsalver fra kammeraterne fra skolen og børnehaven på Hejnsvig Skole.

Både børnemedaljerne, veterankoordinatoren og en særskilt sektion for veteraner på Billund.dk er udsprunget af den veteranpolitik, som byrådet vedtog sidste år.

Udsendtes børn kan nu også opnå medalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce