Tove er flyttet fra rottelejlighed: - Mit helbred er blevet markant bedre

Tove i sit tidligere køkken i Borgergade 17, hvor isoleringen blev fjernet i forsøget på at fange rotter. Det blev aldrig sat ind igen.Foto: Martin Ravn

Tove er flyttet fra rottelejlighed: - Mit helbred er blevet markant bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

62-årige Tove Lind Sørensen er flyttet fra sin lejlighed i Borgergade 17 i Grindsted. Hun er lettet og glad og oplever, at hendes helbred er blevet bedre på blot 14 dage. Rotterne var ved at komme igen.

Grindsted: Nu er det slut med rotter i køkkenskabet og en iskold og fugtig lejlighed for 62-årige Tove Lind Sørensen fra Grindsted. Hun er nemlig flyttet fra sin lejlighed i Borgergade 17 i midtbyen.

Her mødte avisen hende for godt et år siden, hvor hun havde massive problemer med rotter i den lejlighed, hvor hun havde boet i en årrække. Hun bøvlede også med fugt, manglende isolering og en kold lejlighed. Men nu er det slut. Tove Lind Sørensen er flyttet ind i en lejlighed i boligforeningen i Grindsted, og efter blot 14 dage i sin nye bolig kan hun mærke væsentlige forbedringer i sit helbred.

- Jeg bøvler ikke længere med vejrtrækningsproblemer, og jeg kan sove igennem. Her er der også larm, men nu ved jeg, at det er mennesker, der larmer - og ikke rotter, siger Tove Lind Sørensen, der heller ikke længere mærker den samme hylen for lungerne.

Rotter i Borgergade
Billund Kommune oplyser, at der senest blev fanget en rotte i lejligheden på Borgergade den 8. januar 2019. Kommunens rottebekæmpelse fungerer på den måde, at bekæmpelsen sker, når der er sket en anmeldelse fra en borger.
Borgergade 17 i Grindsted.Foto: Martin Ravn
Borgergade 17 i Grindsted.Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Svær beslutning

Over de seneste par måneder i lejligheden blev der fanget tre rotter i køkkenskabet - én blev skudt af rottefængeren, da den kun var gået i en fælde med benene.

- I julen blev der ikke sat fælder op, for der ville ikke være nogen til at tømme dem, og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke selv ville gøre det, siger Tove Lind Sørensen, der den 23. december sad uden strøm. Heldigvis var hun blevet inviteret ud i julen. Da det stormede, blev det meget koldt i lejligheden.

Så det er flere ting, der har fået Tove Lind Sørensen til at tage beslutningen om at flytte - og hun har hentet hjælp og rådgivning ved Café Jydepotten, hvor hun også er i fleksjob.

- Jeg havde ikke råd til indskud, men det kan man søge om, og jeg fik det. Det skal selvfølgelig betales tilbage igen, men det er også bedre end at sidde i sådan en lejlighed, konstaterer Tove Lind Sørensen, der er sikker på, at hun kommer til at spare penge på varme, for i lejligheden i Borgergade var isoleringen fjernet.

Én af de ting, der gjorde, at det var svært for Tove at flytte, var hendes mange ting.

- Men det er gået fint. Jeg har foræret meget væk og fået andre møbler, der svarer til den lejlighed, jeg har nu.

Der er fem lejligheder i Borgergade 17. De tre af dem er beboet.

Tove Lind Sørensen er glad for, at hun ikke længere skal bo ved siden af rotter. Trods tiltag blev der fanget rotter i lejligheden lige indtil, hun flyttede.Foto: Martin Ravn
Tove Lind Sørensen er glad for, at hun ikke længere skal bo ved siden af rotter. Trods tiltag blev der fanget rotter i lejligheden lige indtil, hun flyttede.Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn
Tove Lind Sørensen fik ryddet op og gav mange ting væk, inden hun flyttede, og hun savner det ikke. Foto: Martin Ravn
Tove Lind Sørensen fik ryddet op og gav mange ting væk, inden hun flyttede, og hun savner det ikke. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Tove er flyttet fra rottelejlighed: - Mit helbred er blevet markant bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce