Tour de Langfredag: 94 skulle have pizza efter 30 km lang cykeltur

Anette og Karsten Langdal var klar til Tour de Langfredag. De glædede sig til posterne undervejs på turen. Foto: Lise Nørgaard

Tour de Langfredag: 94 skulle have pizza efter 30 km lang cykeltur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted Kirke var pænt fyldt - både med mennesker og historierne, der gik godt 2000 år tilbage, inden turen gik ud til cyklerne, og Tour de Langfredag satte i gang.

Grindsted: Under hvælvingerne i Grindsted Kirke langfredag var det unge kirkegængere, der stod for dagens læsninger fra biblen. De skiftedes til at stille sig op for tilhørerne og læse op for en blandet skare på bænkene, men de fleste havde én ting til fælles. Nemlig joggingsko og træningstøj. Efter læsningerne, salmerne og nogle ord fra præst Steen Frøjk Søvndal skulle langt de fleste nemlig ud at cykle 30 kilometer - ud at gennemføre Tour de Langfredag. Inden da meldte 94 ved håndsoprækning, at de skulle have pizza efter endt cykeltur.

- Jeg tror, det er rekord - i hvert fald i min tid, lød det fra sognepræst Steen Frøjk Søvndal, inden han smuttede afsted på cykel.

I kirken talte han om, hvordan ypperstepræsterne ikke så, at Jesus var Kristus, og at mennesker i dag måske heller ikke ser det.

- Hans lidelse er svaret på vores synder, lød det, og læsningerne bød på anklager, konflikter, fjendskab, tillid og tro for 2000 år siden med tråde til i dag, og det hele var et øjebliks inderlighed i en hverdag, der tit har en anden dagsorden.

Langfredag
Fortællingen om Langfredag ifølge kristendom.dk: Pontius Pilatus dømmer sammen med folkemængden Jesus til døden. Jesus tornekrones, piskes og bærer sit tunge kors af Via Dolorosa smertens vej op til Golgata (hovedskalsbjerget), hvor han korsfæstes - og ni timer senere udånder efter at have råbt: "Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig?".
Stor tilslutning til pizza efter cykelturen. Dagen skulle afsluttes som det allersidste med lovsang. Foto: Lise Nørgaard
Stor tilslutning til pizza efter cykelturen. Dagen skulle afsluttes som det allersidste med lovsang. Foto: Lise Nørgaard

Det hele blomstrer igen

For Anette, 50, og Karsten Langdal, 52, blev ordene taget med på vejen og cykelturen - som så mange gange før. For turen er en tradition, og de har vel været med i 12-15 år. Først var det med børn - men i dag er det uden børn.

- For os er det er en god måde at fejre påsken på, og alt det, Gud har givet os, sagde Karsten, der gerne hører de samme historier igen og igen.

- Som kristen skal man nogle gange mindes om tingene - også fordi vi lever i den verden, vi gør, hvor der er mange andre ting, der kan friste, og som man også har lyst til, lød det fra Karsten, der på cykelturen også ville nyde Guds skaberværk, der kommer igen og igen - fuglene, der synger, og det hele, der springer ud.

Ved Hejnsvig Kirke fik deltagerne sunde forfriskninger, så der var brændstof til turen til Grene Kirke. 
Foto: André Thorup
Ved Hejnsvig Kirke fik deltagerne sunde forfriskninger, så der var brændstof til turen til Grene Kirke. Foto: André Thorup

En lang fredag

Og så er der det med lidelsen:

- Gud kender den godt, og der er ingen, der skånes. Den er en del af livet for alle - også kristne får kræft og mister - men ved at være sammen i troen kan det trøste og lindre, forklarer Karsten, der ikke havde travlt med at komme ud på ruten - for sådan er Tour de Langfredag slet ikke. Det handler ikke om at være hurtig.

Ofte følges de to heller ikke ad, men møder forskellige på deres vej, både folk de kender og ikke kender, og så får man en snak - og det kan både være om vind og vejr eller en lidt dybere en af slagsen.

Parret regnede med at vende hjem en gang i aften klokken 21.

- Det bliver en lang dag, men det er jo også langfredag, lød det fra Anette, der havde klaret opvarmningen på forhånd med en løbetur på en time fra morgenstunden ved Ringkøbing Fjord, hvor parret har sommerhus.

Cyklisterne ankom i små flokke hen ad vejen.
Foto: André Thorup
Cyklisterne ankom i små flokke hen ad vejen. Foto: André Thorup
Også i Hejnsvig Kirke var der historier om jesus og korsfæstelsen. 
Foto: André Thorup
Også i Hejnsvig Kirke var der historier om jesus og korsfæstelsen. Foto: André Thorup
Præst Jørgen Johansen i Hejnsvig.
Foto: André Thorup
Præst Jørgen Johansen i Hejnsvig. Foto: André Thorup
Efter Hejnsvig fortsatte turen til Grene Kirke.
Foto: André Thorup
Efter Hejnsvig fortsatte turen til Grene Kirke. Foto: André Thorup
Tid til pause og af med cykelhjelmen for en stund. I alt 30 kilometer lød turen på.
Foto: André Thorup
Tid til pause og af med cykelhjelmen for en stund. I alt 30 kilometer lød turen på. Foto: André Thorup

Tour de Langfredag: 94 skulle have pizza efter 30 km lang cykeltur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce