To mænd udvist af Danmark efter æresvold

To mænd med adresse i Vorbasse er blevet idømt seks måneders fængsel samt seks års udvisning af Danmark. Arkivfoto

To mænd udvist af Danmark efter æresvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd med syrisk baggrund og adresse i Vorbasse er i de kommende seks år uvelkomne i Danmark. Det har Retten i Kolding besluttet.

Vorbasse: Et brødrepar på 43 og 40 år fra Vorbasse er ved Retten i Kolding blevet idømt seks måneders fængsel samt udvisning af Danmark i seks år.

De to mænd er blevet dømt for såkaldt æresvold mod den ene mands datter, som ifølge de to mænd havde et upassende forhold til en jævnaldrende dreng. Pigen, som er født i 2004, havde angiveligt vist lidt for stor interesse for det modsatte køn, og det tog hendes far og onkel ikke specielt let på.

De to mænd tævede kort fortalt pigen, der blev slået flere gange på kroppen, revet i håret og trådt på hovedet, mens hun lå ned. De to mænd blev dømt for stort set alle anklager - dog blev onklen frifundet for at have tævet pigen med en kæp, og han blev derfor "kun" dømt for almindelig vold og ikke efter den grove voldsparagraf.

- Sagen er noget atypisk, fordi pigen er blevet videoafhørt tre gange. Det er atypisk, at man bliver afhørt så mange gange, men det er sket, fordi der er blevet ændret i forklaringerne undervejs. Alligevel valgte retten af lægge vægt på de første forklaringer, siger anklager Tobias Engby fra Sydøstjyllands Politi.

De to mænd, der stammer fra Syrien, udbad sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt de ønsker at anke dommen til landsretten.

Sagen er noget atypisk, fordi pigen er blevet videoafhørt tre gange. Det er atypisk, at man bliver afhørt så mange gange, men det er sket, fordi der er blevet ændret i forklaringerne undervejs.
Tobias Engby, anklager, Sydøstjyllands Politi

Dreng blev truet

Det var ikke kun mændenes datter/niece, der fik tæv og blev truet af de to mænd. Også den dreng, som hun ifølge pigens familie havde haft et lidt for nært forhold til, blev truet.

Pigens far og onkel mødte ganske enkelt op på drengens adresse i Billund, hvor de truede med at slå ham ihjel, hvis han på nogen som helst måde nærmede sig pigen igen. Drengen slap dog angiveligt for fysiske afstraffelser.

Episoderne fandt sted i december 2016 eller januar 2017 og har således været længe undervejs. Retssagen mod de to mænd er flere gange blevet udsat - både fordi der har været store udfordringer med tolkningen, men også fordi en domsmand undervejs i sagen blev ansat i en styrelse og dermed blev inhabil.

To mænd udvist af Danmark efter æresvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce