Til kamp mod mobning: På BillundSkolen skal forældre tale om sociale medier

Forældre og børn til første skoledag i 2016. Snart inviteres de til klassemøder om blandt andet brugen af sociale medier og forældresamarbejde. Arkivfoto

Til kamp mod mobning: På BillundSkolen skal forældre tale om sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt skoleår er skudt i gang på BillundSkolen. Årets tema er sociale medier og forventningsafstemning mellem skole og forældre.

Billund: Det foregår både i 2. og 9. klasse: At der er tilbagevendende episoder med, at elever bliver uvenner eller føler sig mobbet via de sociale medier. Derfor sætter BillundSkolen i år fokus på, hvordan man som barn, ung og voksen agerer på de sociale medier. Det sker til de klassemøder, som forældre med børn på alle alderstrin bliver inviteret til først på skoleåret.

- I år har vi fokus på digitalisering, brugen af sociale medier, etik, og hvordan man deler og sender noget til hinanden, siger skoleleder Lars Aagaard, der ønsker en åben dialog om, hvad der er god skik, og hvad der ikke virker.

- Vi har oplevet, at sproget kan blive ret hårdt, men selvom vi er uenige om noget, kan vi stadig godt tale ordentligt til hinanden, siger Lars Aagaard, der samler alle forældre i ti minutter, inden dialogen fortsætter i de enkelte klasser.

Der kan være vidt forskellige behov i forhold til at samarbejde med forældrene i de forskellige klasser. I 1.b handler det om noget helt andet end i 9. klasse, men det er godt at vide, hvad de enkelte forældre kan og vil byde ind med.
Skoleleder Lars Aagaard, BillundSkolen

Forældrebank

Skolen ønsker også at finde ud af, hvor meget forældrene til børnene på de forskellige klassetrin kan involvere sig i deres børns skolearbejde.

- Som skole ønsker vi et øget forældresamarbejde og at åbne skolen op, og det gode spørgsmål er naturligvis "hvor meget", og der er ikke et entydigt svar. Det kan være meget forskelligt fra årgang til årgang, og derfor er det en god ide netop at få afstemt forventninger, siger Lars Aagaard, der i løbet af året gerne holder åbent hus for forældre, bedsteforældredag og fernisering af projekter og fremlæggelser.

- Vi har som noget nyt også åbnet for, at 8. årgang igen kan komme i praktik i en uge omkring efterårsferien, og her vil det for eksempel være fint med en forældrebank, hvor nogle kender nogle, der kan hjælpe.

Et andet - og vellykket initiativ på BillundSkolen handler også om kommunikation - nemlig hjemmebesøg, hvor læreren besøger det enkelte barn og familien derhjemme.

- Det giver bare noget helt andet og er med til at bygge en relation op, der ikke fokuserer på faglig kunnen, men på at møde børn og forældre i egne omgivelser.

Til kamp mod mobning: På BillundSkolen skal forældre tale om sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce