Tidligere ejere af ligkiste overraskes af opmærksomhed: - Nogle gæster har sovet i den

Det er kommet bag på Trine Bøgh Nielsen og hendes snart kommende mand Jess Andersen, at deres nu afsatte kiste har vakt så meget opmærksomhed, men de tager hele virakken med stort overskud. Privatfoto

Tidligere ejere af ligkiste overraskes af opmærksomhed: - Nogle gæster har sovet i den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trine Bøgh Nielsen er i de seneste dage blevet kimet ned af private og medier, efter at hun i søndags sammen med sin kæreste afleverede en noget alternativ genstand til genbrug.

Billund: Det har skabt meget omtale, at en ligkiste i søndags dukkede op på genbrugspladsen i Billund. Til at starte med var det ukendt, hvem der var ejerne, men efter direkte henvendelse fra Trine Bøgh Nielsen har vi fundet ud af, at hun sammen med sin kommende mand Jess Andersen er hovedpersonerne i den lille, men spektakulære sommerhistorie.

De bor sammen i Løvlund mellem Grindsted og Billund, og Jess Andersen havde allerede kisten, inden han mødte sin kæreste. Den kom så at sige ind i hans liv for 11 år, da han overtog den fra en veninde.

- Hun havde ikke plads til den mere, og min kæreste syntes, det var synd, hvis den skulle smides ud, siger Trine Bøgh Nielsen.

I stedet har den gennem årene fået flere forskellige funktioner i blandt andet stuen, hvor den ikke har kunnet undgå at skabe opmærksomhed og blive et samtaleemne, som gæster har bragt på banen.

- Vi har brugt den som sofabord, nogle gæster har sovet i den, og den har opbevaret alt fra sengetøj til sprut, siger hun.

Vi har brugt den som sofabord, nogle gæster har sovet i den, og den har opbevaret alt fra sengetøj til sprut.
Trine Bøgh Nielsen, nu tidligere ligkisteejer

Købt til vampyrfilm

Alligevel blev kæresteparret ligesom den forrige ejer efterhånden træt af, at den fyldte så meget i hjemmet, og siden de flyttede fra Vejle til Løvlund, har den stået i et skur uden at have en funktion.

- Vi tænkte, det var ærgerligt, at den bare stod og forfaldt, og derfor kørte vi den til genbrug, siger hun og tilføjer:

- Men selvom vi havde spurgt på forhånd, kunne vi godt se, de ansatte spærrede øjnene op over, at det var sådan en kiste, siger hun.

Som Trine Bøgh Nielsen har fået det fortalt, blev kisten oprindeligt købt hos en bedemand med henblik på at skulle bruges i en vampyrfilm. Om filmen blev til noget, er hun dog ikke klar over.

Foreløbig er kisten endt hos Y's Men's Club i Billund, hvor de skal finde ud af, om den får plads på deres årlige loppemarked 21. september, og det ville kæresteparret ikke have noget imod.

- Det kunne være fedt, for af hvad jeg hører i Billund-området, så er der rigtig mange, som nu kender til kisten. Jeg tror, den kunne blive et tilløbsstykke, folk vil se, siger hun.

Overvejer genkøb

Parret har selv fået mange henvendelser gennem de seneste par dage fra folk, som gerne vil vide, hvordan man kan få fat i den. Blandt andet har der været interesse fra den Vejle-baserede horror-event "Dystopia".

Selvom opmærksomheden har været massiv, så tager de det hele med et smil, og de afviser ikke at lave overskrifter en anden god gang.

- Vi har ikke planer om at anskaffe os en anden speciel genstand, men hvis den nu ender på loppemarkedet, har vi overvejet at købe den tilbage, gemme den et par år og herefter smide den til genbrug igen for at skabe lidt sjov, siger Trine Bøgn Nielsen nok mest netop for sjov.

Tidligere ejere af ligkiste overraskes af opmærksomhed: - Nogle gæster har sovet i den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce