Tenna var lam: Privat projekt donerer penge til genoptræningen

Tenna Bodenhoff på Grindsted Sygehus kort før hun blev udskrevet i november. Hun har også sin personlige hjælper, Cecilie, med til kommunal fysioterapi - og det er et plus, for Cecilie kan hjælpe med at implementere øvelser i hverdagen - samtidig med, at der kommer flere øjne på Tennas situation. Arkivfoto: Joan Karlsen

Tenna var lam: Privat projekt donerer penge til genoptræningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et privat projekt har puttet ekstra penge i en personlig hjælper til 50-årige Tenna Bodenhoff fra Billund, så Tenna har kunnet ansætte en fysioterapeut. I halvandet år har hun været ramt af lammelser forårsaget af Guillon Barré Syndrom.

Billund Kommune: En fysioterapeut som personlig hjælper kan måske blive Tenna Bodenhoffs vej tilbage til livet. Det er i hvert fald, hvad Mikkel Salling Holmgaard håber på.

Han er stifter af foreningen The Back to life-project og har fulgt Tenna fra at være fuldstændig lammet af Guillon Barré Syndrom til langsomt at blive bedre. Han hjælper cirka 30 personer i hele landet, der er i genoptræningsforløb - blandt andet ved hjælp af fondsmidler. Han har nemlig været der selv og ved, hvor vigtig den rette hjælp er.

Således lægger han penge fra fondsmidler oveni den kommunale hjælp, som Tenna har fået bevilget til personlige hjælpere - og dermed har de været i stand til at ansætte en fysioterapeut, så Tenna kan træne så meget som muligt. I december blev hun udskrevet fra Grindsted Sygehus og overgik fra det regionale til det kommunale system:

- Der sker noget i den overgang: Fra at være ret mandsopdækket på et hospital, kan Tenna få to-tre behandlinger ugentligt af en times varighed i kommunalt regi, men der er brug for meget mere, lyder det fra Mikkel Salling Holmgaard, der tidligere har hjulpet mennesker med netop Tennas sygdom til både at gå og køre bil igen.

Træning
Tenna får en times fysioterapi og en times ergoterapi mandag, onsdag og torsdag på Sydtoften i Grindsted. Dertil får hun en times ergoterapi tirsdag og fredag.På sygehuset fik hun fysioterapi hver dag og blev dertil trænet, når der var tid til det.

Nu begynder træningen tirsdag, onsdag og torsdag klokken 7.30, inden hun står ud af sengen og står på hele dagen igennem.

Læs mere om The back to Life-project på hjemmesiden http://thebacktolifeproject.com/

Mange kommer i klemme

Mikkel Salling Holmgaard har dog ingen intention om at pege fingre ad hverken kommune eller region. Han inviterer til samarbejde - ikke fordi han vil have kommunen til at betale de ekstra lønkroner til fysioterapeuten - en merbetaling på mellem 31 og 46 kroner i timen. Den er klaret for nu.

- Jeg vil gerne samarbejde med kommunen - ikke kun for Tennas skyld, men også for andre borgere i kommunen i fremtiden, for jeg tror på, at fremtiden er, at man når meget længere med de rette fagfolk på opgaven, fastslår Mikkel Salling Holmgaard, der også gerne vil vise kommunen, hvordan en ret simpel løsning - som ansættelse af en fysioterapeut frem for en almindelig personlig hjælper - kan give store resultater - og dermed spare kommunen for mange penge på sigt.

- Vi mener, at man på meget simpel vis kan gøre endnu mere, så den kommunale hjælp bliver lige så givende som den regionale. At blive parkeret med tre behandlinger om ugen kan være meget demotiverende, siger Mikkel Salling Holmgaard, der har skrevet til Tennas sagsbehandler tre gange og nu fået besked om, at Tenna får ny sagsbehandler fra 1. marts.

Ruth Lauridsen (V), formand for social- og sundhedsudvalget, genkender den manglende sammenhæng mellem de tilbud, som kommune og region tilbyder.

- Og det er rigtig ærgerligt for den person, det går ud over. Jeg tror, der er mange, der kommer i klemme her, som måske endda oplever en tilbagegang i deres situation, siger Ruth Lauridsen, der gerne vil være med til at følge gode tiltag.

- Jeg tror, jeg taler for et enigt udvalg, når jeg siger, at der ikke er nogen, der ikke har interesse i at gøre tingene bedre, siger Ruth Lauridsen, der anbefaler Mikkel Salling Holmgaard at tage kontakt til kommunens social- og sundhedsdirektør Jan Møller Iversen for yderligere dialog.

Tenna var lam: Privat projekt donerer penge til genoptræningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce