Storkøb i Grindsted: Filbert fra Viborg har overtaget ti ejendomme i midtbyen

Mandag morgen kom Henning Filbert og Christopher på 11 år til Grindsted for at se på de ejendomme, Filbert Group har investeret i. Foto: Martin Ravn

Storkøb i Grindsted: Filbert fra Viborg har overtaget ti ejendomme i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af de næste måneder vil man se håndværkere i gang med at renovere lejligheder i Grindsted midtby. Det er ejendomsselskabet Filbert Group, der har købt en stribe ejendomme, som man nu vil sætte i stand.

Grindsted: Henning Filbert, som ejer ejendomsselskabet Filbert Group fra Viborg, har været på storindkøb i Grindsted midtby:

Han har købt ti ejendomme i Borgergade, Jernbanegade og Nørregade for godt 20 millioner kroner og er klar til at investere yderligere ti millioner på at sætte ejendommene og især lejlighederne i stand.

Det bliver god kvalitet, lover den nye udlejer:

- Alle lejligheder får opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, nye køkkener og badeværelser og nye vinduer der, hvor det er tiltrængt. Det skal være i orden. Det er det, vi står for, pointerer Henning Filbert, der i forvejen ejer en række ejendomme i Viborgområdet, i Skagen og Frederikshavn samt i Haderslev.

Han forventer med de nye cirka 40 lejemål i Grindsted at nå op på at udleje i alt 450-500 lejligheder.

Filbert Group
Henning Filbert driver ejendomsselskabet Filbert Group, som har hovedsæde i Viborg og har 15 ansatte.På landsplan udlejer han 450-500 lejligheder.

Ejendommene i Grindsted har han købt af Den Jydske Sparekasse, Ejendomsselskabet Vest samt M2 Trading Aps. Filbert har købt ejendommene i Grindsted for godt 20 millioner kroner og er klar til at investere yderligere ti.

Henning Filbert ejer 80 procent af ejendomsporteføljen i Grindsted midtby, mens hans økonomichef Casper Lund Søgaard ejer 20 procent.
Henning Filbert, i midten, har mandag haft sin søn Christopher med på arbejde i Grindsted. Her er Hans Jørgen Kristensen, der er ansat i Filbert Group i gang med blandt meget andet at tage mål til nye vinduer i Jernbanegade 4. Foto: Martin Ravn
Henning Filbert, i midten, har mandag haft sin søn Christopher med på arbejde i Grindsted. Her er Hans Jørgen Kristensen, der er ansat i Filbert Group i gang med blandt meget andet at tage mål til nye vinduer i Jernbanegade 4. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Midtbyopkøb

Henning Filbert har købt Borgergade 2, 4, 6, 8 og 10, hvor blandt andet optikerkæden Louis Nielsen, tøjforretningen Zizzi samt Matas har til huse i stueetagen. Det skal de endelig blive ved med. Målet er, at der forsat skal være butikker i stueetagerne og lejligheder fra første sal op.

I Jernbanegade 4, hvor lejlighederne på første og anden sal i dag står tomme, er håndværkerne netop rykket ind. Her har Henning Filbert blandt andet planer om at åbne en del af øverste lejlighed til kip. I Nørregade 8, hvor Handelsbanken og Sport 24 holder til, håber han at få tilladelse til at indrette luksuslejligheder på første sal. Han har også købt Nørregade 9 og 11, hvor Alle Tiders Café og Bike Concept holder til.

- Der er en puls i Grindsted. Jeg tror på byen. Går det godt med at leje vores lejligheder ud, kan jeg sagtens se for mig, at vi kommer til at købe mere, siger Henning Filbert.

Filbert Group fra Viborg kommer til at sætte sit præg på midtbyen i Grindsted. Borgergade 4-10 er en del af de ejendomme, Henning Filbert har købt. Nu skal lejlighederne sættes i stand. Foto: Martin Ravn
Filbert Group fra Viborg kommer til at sætte sit præg på midtbyen i Grindsted. Borgergade 4-10 er en del af de ejendomme, Henning Filbert har købt. Nu skal lejlighederne sættes i stand. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Lokal arbejdskraft

Han har selv en del håndværkere ansat, men satser på at bruge lokale installatører til el- og vvs-arbejdet. Han forestiller sig også, at han skal ud og finde en medarbejder, der kan fungere som vicevært for alle lejemålene i Grindsted.

Storkøb i Grindsted: Filbert fra Viborg har overtaget ti ejendomme i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce