Sparekassen Kronjylland om lukningen af Julens Glæder: - Vi er nødt til at følge lovgivningen

Sparekassen Kronjylland i Vorbasse må følge lovgivningen, selvom det er ærgerligt for Julens Glæde. Arkivfoto

Sparekassen Kronjylland om lukningen af Julens Glæder: - Vi er nødt til at følge lovgivningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny hvidvasklovgivning og øget kontrol med indbetalte penge fra foreninger er skyld i, at Julens Glæde snart er en saga blot. Heldigvis rammes de mere almindelige foreninger ikke så hårdt, lyder det fra den lokale sparekasse.

Vorbasse: Ny EU-lovgivning skal stoppe misbrug og falske foreninger, der vil skjule fordækte forretninger som for eksempel narkohandel. Lovgivningen kræver mere kontrol og dokumentation i forhold til pengeflowet, og det er det, som rammer Julens Glæde, der har tradition for at samle kontanter ind.

Sådan lyder det fra H.C. Christensen, direktør i Sparekassen Kronjylland i Vorbasse.

Han er ked af de nye regler, og at det rammer en lille lokal forening som Julens Glæde.

- Vi kender dem, og vi ved, hvad de står for. Der er også en social funktion i det, og der er overhovedet ingen grund til at mistænkeliggøre noget som helst, men omvendt bliver vi også nødt til at følge lovgivningen, for det er set, at der er blevet oprettet falske foreninger, og følger vi ikke loven, så får vi også skældud, siger H.C. Christensen.

I forhold til andre, for eksempel sportsforeninger, er kravene også skærpet:

- Vi har haft travlt med at underrette alle foreninger, for uanset hvor godt, vi kender dem, så skal vi nu have legitimation, bestyrelsesreferater og kopier af vedtægter, siger H.C. Christensen.

Sparekassen Kronjylland om lukningen af Julens Glæder: - Vi er nødt til at følge lovgivningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce