Slip af med sukkertrangen: Hvad kan du få i stedet for?

Flemming Tiro holder gratis foredrag under festugen i Magion - om at stoppe sukkerafhængighed. Arkivfoto

Slip af med sukkertrangen: Hvad kan du få i stedet for?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under festugen holder hypnotisør Flemming Tiro et foredrag om at skifte den søde tand ud med noget andet, der gør meget bedre ting for os end slik, cola og kage gør.

Grindsted: Det er som regel ikke dem, der prøver at tabe sig for første gang, der opsøger hypnotisør Flemming Tiro.

- Jeg har efterhånden holdt en del foredrag, og dem der kommer, har som regel ret stor erfaring med slankekure, siger Flemming Tiro, der under festugen holder foredraget "Slip sukkertrangen og tab dig" i Magion.

Flemming Tiro tabte selv 22 kilo i 2018 - da han i en tre måneders periode stoppede med overspisning og med at spise slik, chokolade og kage og drikke cola.

- Nu har jeg holdt det i halvandet år, og jeg kan sagtens sidde at tale med nogen, der spiser slik, uden jeg selv har behov for det, siger Flemming Tiro, der ikke er tilhænger af specielle kure eller særlig kost.

- For mig handler det om at spise mindre af det, jeg plejer, siger Flemming Tiro, der til foredraget vil komme ind på, hvad der gør, at de søde sager flyver indenbords.

- Vi er blevet trøstet med søde sager siden fødslen - det gentager sig igen og igen. Alenefølelsen bliver fodret med sukker. Hvad gør man, når et barn skal trøstes - giver det en is eller en slikkepind, og hvad gør man første gang, børnene skal være alene hjemme - fylder køleskabet med cola, så de rigtig kan hygge sig, siger Flemming Tiro.

Mere energi og søvn

Og hvad kan man så gøre for at bryde den vane? Det kommer Flemming Tiro også ind på i sit foredrag. Man skal nemlig træne sig selv i at tænke på, hvad man får i stedet for det søde.

- Jeg fik mere energi, en bedre søvn, og pludselig havde jeg ikke ondt i mit knæ mere, jeg tabte mig, og jeg kunne begynde at løbe igen, fortæller Flemming Tiro, der bruger hypnose til netop det.

Han vil gerne, at sukkersager får langt mindre opmærksomhed i hverdagen.

- Jeg taler med mange yngre mødre, der ikke giver deres børn sukker, og det er en rigtig god ide, men så kommer onkel eller bedstefar på banen, siger Flemming Tiro, der gerne vil opfordre forældre til i stedet at give deres børn masser af kærlighed, oplevelser, historier og nærvær.

I dag spiser Flemming Tiro sødt som en naturlig del af kosten - og er der dessert, spiser han også det, men i langt mindre mængder, end han gjorde tidligere.

Slip af med sukkertrangen: Hvad kan du få i stedet for?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce