Se listen: Her er Billund Kommunes 10 billigste huse

I omegnen af 250 huse er for tiden til salg i Billund Kommune. Mange af dem kan fås til en ganske overskuelig pris.

Se listen: Her er Billund Kommunes 10 billigste huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det behøver ikke nødvendigvis koste millioner at få sig et nyt hus. Lokalt i Billund Kommune er der gode muligheder for at købe et hus til langt færre penge.

Billund Kommune: 249 boliger er i øjeblikket til salg i Billund Kommune ifølge boligsiden.dk. Det er cirka 50 boliger flere end på samme tidspunkt sidste år, og der er tale om boliger i alle ender af prisskalaen.

Én ting er sikkert: Det er ikke nødvendigt at være mangemillionær for at blive husejer i Billund Kommune. Faktisk koster 61 huse mindre end én million kroner i udbudspris. For en del af dem - især de billigste - er det dog nødvendigt at indregne en vis mængde renovering, hvis huset skal fremstå i nogenlunde opdateret stand.

1) Håndværkertilbud i Vesterhede
Kommunens billigste hus ligger i Vesterhede.

Er du handyman, eller har du lyst til at renovere dit eget hus? Så er du måske målgruppen for det billigste hus, der er til salg i Billund Kommune. Huset ligger på Stenhøjvej 4 i Vesterhede, og der er tale om et hus, der trænger til en kærlig hånd.

Huset er 156 kvadratmeter, og det ligger hævet, så dele af kælderplanen ligger på stuehusniveau. Ifølge ejendomsmægleren, Nybolig, vil huset være ideelt at bygge om til to lejligheder, der efterfølgende kan lejes ud.

Kommunens billigste hus kan købes for den nette sum af 245.000 kroner.

2) Mulighed for nybyggeri
På Rungborgvej i Hejnsvig er der mulighed for nybyggeri.

For 395.000 kroner kan du købe villaen på Rungborgvej 8 i Hejnsvig - byen, der har det meste, fortæller ejendomsmægleren, BilligtHus.dk.

Ejendommen ligger på en 766 kvadratmeter stor grund og er 127 kvadratmeter stor - og den trænger til en kærlig hånd. En mulighed kunne derfor også være at fjerne hele huset og begynde forfra med et nybyggeri.

2) Trænger til modernisering
I Filskov kan man for 395.000 kroner få sig et håndværkertilbud.

Et charmerende hus centralt i Filskov tæt på både skole og købmand. Det er, hvad RealMæglerne for 395.000 kroner tilbyder i form af huset beliggende på Postgade 10.

Huset er på 124 kvadratmeter fordelt på to plan, og da der i de senere år ikke er sket nogen modernisering, vil der være god mulighed for at sætte sit eget præg, forklarer mægleren.

Underforstået: Huset er et vaskeægte håndværkertilbud, hvor en kommende ejer kan få sig et glimrende hus - men det kræver en ganske omfattende renovering og modernisering.

2) Velholdt villa i Sdr. Omme
Huset på Lille Brandevej fremstår i fin stand, lover mægleren.

Det er - ifølge ejendomsmægleren - en ganske velholdt villa, der er beliggende på Lille Brandevej 7 ved Sdr. Omme. Alligevel er huset med sin udbudspris på 395.000 kroner et af de billigste huse, der på nuværende tidspunkt er til salg i Billund Kommune.

Huset har et nyere tag, og det er beliggende med kort afstand til Sdr. Omme, og det indeholder to værelser samt bad med brus og gulvvarme.

2) Bliv nabo til Omme Å
I dette rækkehus er det muligt at blive nabo til Omme Å.

For 395.000 kroner er der mulighed for at komme til at bo centralt i Sdr. Omme med den fineste natur i baghaven - nemlig som nabo til Omme Å.

Rækkehuset på Grindstedvej 6 er 87 kvadratmeter, mens der er 51 kvadratmeter kælder og derudover en carport.

Køkkenet er nyt, og med Omme Å beliggende blot 30 meter fra huset, er udsigten under alle omstændigheder i orden.

6) Lige så billig som lejeboligen
Lejligheden på Grønningen i Grindsted er et glimrende alternativ til en lejebolig.

Her kan du bo lige så billigt som i en lejebolig - og oven i købet glæde dig over, at det er dit eget.

Det er ifølge ejendomsmægleren, Nybolig, et godt argument for at købe lejligheden på Grønningen 5, 2. tv., i Grindsted. Det er en to værelses lejlighed med et nyere badeværelse, hvor der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Fra soveværelset er der desuden walk-in closet.

Med i prisen på 495.000 kroner følger desuden egen garage til en værdi af 20.000 kroner.

7) Hyggeligt hus i landlige omgivelser
Huset i Bøvl er blevet renoveret i 2006.

Huset er fra 1940, men er blevet renoveret i 2006. Det er 103 kvadratmeter stort og har desuden en garage på 72 kvadratmeter samt et udhus på 26 kvadratmeter.

Boligen ligger på en 2286 kvadratmeter stor grund i landsbyen Bøvl, og den koster 520.000 kroner.

Med sin beliggenhed i Bøvl er det de hyggelige og landlige omgivelser, som ifølge ejendomsmægleren er en af gode grunde til at se nærmere på netop denne ejendom.

8) Godt alternativ til lejeboligen
Lejligheden på Nørregade i Vorbasse er et godt alternativ til lejeboligen.

For 550.000 kroner er det muligt at blive ejer af en lejlighed på Nørregade 4D i Vorbasse.

Lejligheden bliver beskrevet som et godt alternativ til lejeboligen, beliggende i et velfungerende lokalsamfund.

Boligen har været til salg i cirka 880 dage. Se mere om boligen hos Nybolig.

9) Til førstegangskøbere eller seniorer
Huset her er glimrende for både en førstegangskøber eller for seniorer, mener mægleren.

En central beliggenhed på en stille villavej i et levende landsbyområde. Det er, hvad man får, hvis man for 585.000 kroner køber ejendommen beliggende på Rosenvej 16 i Stenderup-Krogager.

Villaen er opført i 1979, og den byder på 94 boligkvadratmeter samt en udestue på 14 kvadratmeter.

Huset er ifølge RealMæglerne, som har huset til salg, en bolig, der både henvender sig til førstegangskøbere samt seniorer.

10) Billigere end lejeboligen
Med en pris på 595.000 kroner er det her muligt at bo billigere end i en lejebolig.

Ikea-køkkenet er fra 2005, og den vestvendte terrasse sørger for, at der er aftensol. Med en pris på 595.000 kroner lokker ejendomsmægleren Home med, at der ved at købe den 108 kvadratmeter store bolig på Egevej 12 i Sdr. Omme faktisk er mulighed for at bo endnu billigere end i en lejebolig.

Huset, der er bygget i 1967, ligger på en 800 kvadratmeter stor grund tæt på det nye Naturrum i Sdr. Omme.

Se listen: Her er Billund Kommunes 10 billigste huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce