Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se alle billederne: Veteranstævne og nostalgi på Karensminde

Henning Søgaard på sin Massey Ferguson 210. Foto: Johan Gadegaard

Se alle billederne: Veteranstævne og nostalgi på Karensminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henning Søgaard var blandt udstillerne til årets veteranstævne på Karensminde.

Grindsted: En dyb brummen fra gamle motorer overtog fuldstændig lydbilledet søndag eftermiddag klokken 15 på Karensminde.

Her var det nemlig blevet tid til at vise veterantraktorerne frem i forbindelse med museumscentrets store, årlige dyrskue, pløjestævne og veteranudstilling.

Nogle af traktorerne skulle godt nok have lidt starthjælp - og nogle udsendte en røg mørkere end skyerne, der bød på spredte byger denne tidlige efterårsdag - men én efter én kørte de fint igennem udstillingsringen til publikums store fornøjelse.

Blandt udstillerne var 66-årige Henning Søgaard, Give, på sin Massey Ferguson 210 fra 1980.

- Jeg købte den for fire år siden. Jeg har også lige købt en International, så nu har jeg fire veterantraktorer derhjemme, fortæller Henning Søgaard, som har fået bygget en stor garage til køretøjerne.

- Jeg kører for eksempel med dem, hvis vi skal hente brænde i skoven eller en tur på lossepladsen. Jeg har også tidligere købt ældre traktorer og selv sat i stand, men det er energien ikke så meget til mere, så nu er det bare legesager. Det er ren nostalgi, siger Henning Søgaard.

Jeg har også tidligere købt ældre traktorer og selv sat i stand, men det er energien ikke så meget til mere, så nu er det bare legesager. Det er ren nostalgi
Henning Søgaard

Campingture i Volvo 544

2Han har haft veterankøretøjer som hobby i mere end 20 år.

- Jeg er jo nærmest vokset op på en traktor som den, siger han og peger på en anden Ferguson-traktor lige ved siden af.

- Jeg var så lille, da jeg lærte at køre traktor, at jeg måtte hoppe ned for at kunne nå koblingspedalen, tilføjer Henning Søgaard, der som ung var beskæftiget i landbruget, men som i de seneste mange år har kørt lastbil for Eigil Jensen i Billund.

Han er altid med til veteranstævnet på Karensminde, hvor han skiftevis har de forskellige traktorer med. Med sig i år havde han også hustruen og deres Volvo 544 fra 1963, som han selv har renoveret hele motoren på.

- Den kører vi rundt i til de forskellige træf i sommerhalvåret. Så har vi også købt en Camp-let, som vi kan spænde bag på og tage med på campingture i landet, fortæller Henning Søgaard.