S kræver redegørelse for brug af hemmelige agenter: - Det stinker langt væk

Billund Kommune har testet it-sikkerheden på rådhuset ved at bruge hemmelige agenter. Metoden møder modstand hos flere partier. Arkivfoto: Christer Holte

S kræver redegørelse for brug af hemmelige agenter: - Det stinker langt væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommunes brug af hemmelige agenter får et politisk efterspil. Socialdemokratiet vil have en fuld redegørelse.

Billund Kommune: - Det stinker langt væk af, at man ikke har tillid til medarbejderne. Det ligger så fjernt fra de værdier, jeg har om ledelsen, og som jeg synes, Billund Kommune har.

Sådan lyder reaktionen fra det socialdemokratiske byrådsmedlem i Billund Kommune Simon Nicolajsen Jørgensen oven på historien om, at kommunen har brugt spioner for at tjekke it-sikkerheden blandt ansatte på rådhuset.

Han har derfor bedt om en redegørelse fra kommunaldirektøren og borgmesteren.

Utilfredsheden bakkes op af partiets gruppeformand.

- Hvis den metode skal bruges, skal de ansatte som minimum være adviseret om, at de kan blive testet af undercoveragenter, men jeg bryder mig faktisk ikke om metoden. Det er et vilkår, at vi skal skærpe opmærksomheden på it-sikkerhed, men lad os høre de ansatte om, hvilke ideer de selv har til at skærpe opmærksomheden, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Sagen kort
Det var DR, som forleden kunne fortælle, at flere kommuner - herunder Billund - har hyret sikkerhedsfirmaet Prueba Cybersecurity til at teste it-sikkerhed ved brug af hemmelige agenter.I Nyborg Kommune har man forsøgt med skjult kamera og falsk identitet at franarre personfølsomme oplysninger fra en skole.

I Varde Kommune har man med skjult kamera forsøgt at sende en anonym person ind på rådhuset for at tilgå en computer.

Det samme er sket i Billund Kommune, hvor man ifølge kommunen dog ikke har brugt skjult kamera.

Andre partier enige

Billund Kommune har hyret sikkerhedsfirmaet Prueba Cybersecurity til to gange at sende en anonym person ind på rådhuset. Her skulle personen teste, om vedkommende kunne tilgå en computer og få fat i personfølsomme data. Begge gange blev personen opdaget, men også hos andre partier rynker man på panden over metoden.

- Det får karakter af et overvågningssamfund, og det bryder jeg mig ikke om. Det er ikke noget at bruge penge på. Det var bedre brugt på oplysning og uddannelse af medarbejderne, lyder det fra Allan Munk Nielsen, gruppeformand for Konservative.

Også gruppeformændene i DF og Borgerlisten ser skeptisk på metoden.

- Det er måske en god nok metode til at teste sikkerheden, men jeg synes det er på kanten af, hvad vi kan tillade os. Jeg synes faktisk ikke, vi skal bruge den, og havde det været til beslutning i byrådet, havde jeg sagt nej. Men jeg synes ikke, det skal få nogle disciplinære konsekvenser, siger Per Nyhus, gruppeformand i DF og viceborgmester.

- Jeg ser frem til at få redegørelsen, for jeg mangler svar på, hvad man ville tjekke, og hvad man har fået ud af det. Men umiddelbart synes jeg ikke, metoden er ok. Det er en bekymrende udvikling, hvis det er tendensen, siger Ole Marcussen fra Borgerlisten

Uafklaret i Venstre

Hos de Radikale mener gruppeformand Mads Helbo ikke, at det er et politisk spørgsmål.

- Det er for langt at gå, hvis vi politikere skal detailstyre de metoder, ledelsen og de ansatte bruger. Min egen holdning til metoden er, at den er fin, hvis medarbejderne er orienteret om, at det kan ske. Jeg har både været udsat for det selv og selv brugt metoden, og jeg synes, det er fair, hvis det foregår ordentligt, siger Mads Helbo.

I Venstre har man ikke drøftet spørgsmålet og har derfor heller ikke en officiel holdning endnu, lyder det fra gruppeformand Peter Fredensborg.

- Min egen holdning er, at det selvfølgelig en kontroversiel metode, men jeg tænker godt, at man kan bruge den, hvis det sker på ordentlig vilkår. Jeg har grundlæggende tillid til forvaltningen og de måder, de vælger at udføre sikkerhedstjek på.

S kræver redegørelse for brug af hemmelige agenter: - Det stinker langt væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce