Røde Kors søger frivillige til at besøge fængslet

Det er ikke mange kvadratmeter, de indsatte i fængslet i Sdr. Omme har at brede sig på. Nogle får heller ikke ret tit besøg, og derfor har Røde Kors etableret en besøgstjeneste. Organisationen søger nu frivillige besøgsvenner. Arkivfoto: Mette Mørk

Røde Kors søger frivillige til at besøge fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En besøgsordning, hvor indsatte i fængslet i Sdr. Omme kan modtage besøg, er kommet godt i gang. Røde Kors, som står bag ordningen, er på udkig efter flere frivillige.

Sdr. Omme: En besøgsordning, hvor frivillige besøgsvenner besøger indsatte i fængslet i Sdr. Omme, har i løbet af det seneste års tid set dagens lys. Det er Røde Kors, der står bag initiativet, og her er man så positiv, at organisationen nu går på jagt efter endnu flere frivillige, der kunne tænke sig at være besøgsvenner.

- Vi har fået en flok frivillige, som besøger de indsatte. Vi har desuden fået nogle rigtig gode frivillige besøgsledere, som har været meget aktive og fået samarbejdsaftaler i stand med næsten alle arrester og de to fængsler i området, fortæller Anne-Karen Ursø, som er udviklingskonsulent hos Røde Kors, med henvisning til fængslerne i Sdr. Omme og Renbæk.

Vil du være besøgsven?
Vil du være besøgsven?

Så kontakt Anne-Karen Ursø på telefon 22 60 02 49 eller via mail-adressen ankar@rodekors.dk.

Både mænd og kvinder

De frivillige besøgsvenner, som besøger de indsatte i Sdr. Omme, kommer ikke udelukkende fra det nære lokalområde. Men der vil så vidt muligt blive taget hensyn til geografien.

- Vi har en pulje af frivillige, som er knyttet til Syd- og Sønderjylland. Dem prøver vi så at matche fornuftigt på en måde, så man ikke skal køre alt for langt som frivillig, siger Anne-Karen Ursø og tilføjer, at de mennesker, der bliver søgt som besøgsvenner, er alle typer mennesker. Et af de få konkrete krav er, at folk er fyldt 25 år.

- De indsatte er lige så forskellige som vi andre, så det er en meget bred vifte af mennesker, vi har brug for at matche. Det er både mænd og kvinder i alle aldre. Man skal være rummelig og robust, og man skal kunne lytte, fortæller Anne-Karen Ursø.

Skal være robust og trofast

En tjans som frivillig besøgsven skal ses som et længere forløb, og det er nødvendigt, at de frivillige er pålidelige og overholder de aftaler, der bliver indgået.

- Robusthed og trofasthed er vigtigt, for vi ved, hvor meget et besøg kan betyde for en indsat. Hvis nogen har set frem til et besøg i flere uger, og personen så ikke dukker op, er det et tillidsbrud, og den slags har den indsatte måske i forvejen oplevet lidt for mange af, siger Anne-Karen Ursø.

Røde Kors søger frivillige til at besøge fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce