Røde Kors i Vorbasse tjente over 151.000 kroner


Røde Kors i Vorbasse tjente over 151.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 30 frivillige driver Røde Kors-butik i Vorbasse. Og det kan godt betale sig.

Vorbasse: Røde Kors genbrugsbutikken i Nørregade i Vorbasse tjente i 2018 151.547 kroner.

- Vi har igennem de sidste mange år lavet et flot overskud i kraft af vores genbrugsbutik og deltagelse på Vorbasse marked. Et overskud, som doneres til nationalt såvel som internationalt hjælpearbejde, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Butikken drives af knapt 30 frivillige, som sorterer, vasker og stryger det tøj, som velvillige danskere indleverer.

Røde Kors-medlemmer foretager året rundt tryghedsopkald til ældre eller enlige i kommunen, som har brug for at have kontakt til andre mennesker en gang i døgnet. Viser der sig at være problemer, eller besvares opkaldet ikke, sørger Røde Kors for at kontakte familie, hjemmepleje eller naboer.

I besøgstjenesten er man 20 frivillige, som mindst en gang om ugen aflægger et besøg hos en ældre eller enlig person, som har brug for en hyggesnak, en lille gåtur eller andet. Disse besøg udvikler sig som regel til gode venskaber til stor glæde og fornøjelse for begge parter.

Nørklegruppe

Frivillige i nørklegruppen mødes hver måned for at strikke og sy børnetøj og tæpper, men mange strikker og syr også derhjemme. Det bliver hvert år til rigtigt meget hjemmestrik, som bliver sendt ud i verden til glæde for utallige børn, som uden denne hjælp skulle gå igennem vinteren uden varmt tøj.

I vinterhalvåret afholdes spis-sammen-aftener for ældre enlige og par i kommunen. Man mødes i Sognehuset i Vorbasse.

Hertil deltager medlemmerne i landsindsamlingen, der indsamles julehjælp, og man deltager på Vorbasse marked. Ud over disse aktiviteter tilbyder man økonomisk trængte børnefamilier økonomisk hjælp til fritidsinteresser og fejring af børnefødselsdage.

Røde Kors i Vorbasse tjente over 151.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce