Regionen tester mulig løsning på Grindsted-forurening: - Det er "rasende dyrt"

Region Syddanmark tester i øjeblikket to andre steder det koncept, som ville kunne dæmme op for en del af forureningen her i Grindsted Å. Arkivfoto: Andreas Bjerre

Regionen tester mulig løsning på Grindsted-forurening: - Det er "rasende dyrt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Syddanmark tester allerede andre steder lignende metoder, der kunne fjerne en del af forureningen i Grindsted Å. Men det er rasende dyrt, siger regionsrådspolitiker.

Grindsted: Det er muligt - hvis der er politisk opbakning til det - at komme i hvert fald en del af forureningen i Grindsted Å til livs.

Sådan lød det i starten af ugen i JV, hvor professor Poul Løgstrup Bjerg fra Danmarks Tekniske Universitet forklarede om en mulig pumpe- eller barriereløsning i åen, således at man kan filtrere en væsentlig del af forureningen væk.

Sådan et koncept er Region Syddanmark faktisk i gang med at teste på to andre forureningssteder, lyder det fra Jørn Lehmann Petersen (S), formand for miljøudvalget i Region Syddanmark.

- Vi er i fuld gang med at prøve det af i Kærgård Klitplantage og i et projekt i Odense, og de foreløbige resultater ser meget lovende ud, dels i forhold til at nedbryde stofferne, dels i forhold til at stoppe udsivningen. Men vi har kun kørt i kort tid, så vi har ikke set langtidseffekterne endnu, siger Jørn Lehmann.

Forurening i Grindsted
Debatten om forureningen i Grindsted er genfødt, efter at nye forskningsprojekter fra Danmarks Tekniske Universitet er offentliggjort.Man har igennem mange år vidst, at der er sivet det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å fra de nedgravede giftdepoter.

Den nye forskning har nu sat tal på, at åen hvert år belastes af over 200 kg vinylklorid, og forskerne har samtidig rimelig præcist lokaliseret, hvor den største udsivning finder sted.

Dyrt og teknisk svært

Begge steder har man kørt forsøget i cirka et år. Det er en metode, som regionen har importeret fra USA, og det er ifølge udvalgsformanden første gang, at den bliver prøvet af i Danmark.

Han mener dog ikke, at man kan kalde det en lappeløsningen.

- Når jeg reagerer på ordet "lappeløsning", er det, fordi jeg tror, det er den eneste løsning, vi kan gøre brug af. Vi kan ikke grave depoterne op, uden at skulle evakuere det meste af Grindsted by i en længere periode, siger Jørn Lehmann.

Dertil kommer, at det tidligere er anslået, at en oprydning af depoterne vil koste over et trecifret millionbeløb.

Men som professoren siger, er denne løsning vel heller ikke hel billig?

- Det er mildt sagt. Det er rasende dyrt, lyder det fra Jørn Lehmann, som også tilføjer, at det teknisk ikke er helt lige til:

- Du skal være sikker på, at du får lavet barrieren det præcise sted. Ellers får det ingen effekt, og så er pengene spildt. Derfor har vi i Kærgård også brugt penge på at få tegnet et tredimensionelt billede af forureningen nede i jorden, og det vil i allerhøjeste grad også hjælpe i Grindsted, så vi ved, hvor forureningen ligger, og i hvilken retning den strømmer.

Metoden vil ifølge udvalgsformanden blive "overvejet nøje" i forhold til Grindsted.

Regionen tester mulig løsning på Grindsted-forurening: - Det er "rasende dyrt"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce