Politikere sætter 400.000 kroner af til projekter i midtbyen

Grindsted midtby har brug for, at der sker noget, som giver liv i gaderne. 400.000 kroner er lige bevilget af politikerne, som også er på vej med flere midler til handelsstandsforeningen. Arkivfoto

Politikere sætter 400.000 kroner af til projekter i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune har netop afsat 400.000 kroner til eksperimenter i Grindsted midtby. Flere andre tiltag er i gang eller på vej.

Grindsted: Mens man kan synes, at Grindsted lukker om ørerne på én, er der gang i flere tiltag, som skal få midtbyen til at blomstre igen:

Økonomiudvalget har netop bevilget 400.000 kroner til mindre projekter i bymidten. Det såkaldte "Bymidteforum" bliver snart etableret. Byrådet har i budget 2019 sat penge af til udvikling af midtbyen, og desuden har 49 butikker meldt sig til det EU-støttede projekt "Vækst i erhverv i Gadeplan".

- Hele byrådet tager den nuværende situation alvorligt. Men vi kan ikke gøre noget selv. Vi skal have input udefra, siger borgmester Ib Kristensen (V).

De 400.000 kroner, som ØK netop har bevilget, skal gå til "eksperimenter" - blandt andet til at skabe liv i de tomme lokaler. Bymidteforum, der skal have repræsentanter fra både den tidligere arbejdsgruppe omkring "Fremtidens handelsby", politikere, embedsfolk samt interesserede borgere, får stor indflydelse på eksperimenterne.

Vi er allerede i gang med at se på, hvordan Grindsted bymidte kan udvikles til at blive mere attraktiv. Der skal være andet end butikker, noget, som også får de unge til at trække derind.
Anna Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S)
Butikker forlader midtbyen eller lukker
Oktober 2018 står som den måned, hvor butikker i Grindsted har lukket ned. Det drejer sig om:Grindsted Bageri, Fakta, Café Grindsted og More Horse.

Skoringen er i gang med at lukke og har ophørsudsalg.

Desuden er Aldi og Rema flyttet ud af midtbyen.

Politikernes ideer

De penge, byrådet har sat af til midtbyudvikling i både Grindsted og Billund, kan blive frigivet i 2019 - i samarbejde med det nye bymidteforum og Grindsted Handelsstandsforening.

- Vi skal ikke have en citychef, der laver markeder og den slags, for det er butikkerne i forvejen gode til. Det er også helt sikkert, at det ikke bliver kommunen, der ansætter nogen. Men vi har afsat penge, så vi kan støtte for eksempel Grindsted Handelsstandsforening med et projekt, der kan skabe den udvikling, der er nødvendig, siger Ib Kristensen.

Står det til Radikale Venstre er det bare med at komme i gang:

- Vi skal have hjælp af en projektudvikler eller konsulent med erfaring og netværk inden for ejendomsudvikling og detailhandlen. Vi skal simpelthen gribe knoglen og tage direkte kontakt til ejerne af bygninger og potentielle butiksdrivende, mener Mads Helbo.

Borgerlistens Ole Marcussen mener, at mere af den slags liv, som biografen skaber, vil være godt.

- Det, vi kan gøre som kommune, er at sætte gang i aktiviteter, men jeg indrømmer: Vi er ikke lykkedes med det endnu. Der er sket for lidt.

Politikere sætter 400.000 kroner af til projekter i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce