Politiker efter kritik af bureaukratisering: Vi forenkler reglerne

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) - her på talerstolen ved en tidligere lejlighed - forsikrer, at regeringen allerede har gjort det lettere at være virksomhed, og at flere tiltag er på vej. Foto Michael Svenningsen

Politiker efter kritik af bureaukratisering: Vi forenkler reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den siddende regering har gjort det lettere at være virksomhed i Danmark, mener folketingsmedlem Anni Matthiesen (V). Flere tiltag i form af regelforenklinger er på vej, lover hun.

Hejnsvig: Skattelettelser er ikke nødvendigvis lig med afbureaukratisering. Det behøver ikke være enten-eller, men derimod både-og.

Sådan lyder reaktionen fra det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), efter JydskeVestkysten fortalte historien om den mindre virksomhed Aktiv Leg, der hver dag kæmper en kamp med enorme mængder bureaukrati.

Her sagde grundlægger og ejer af Aktiv Leg, Erik Poulsen, at han i høj grad vil foretrække afbureaukratisering frem for skattelettelser, når politikerne skal hjælpe de mindre erhvervsdrivende.

- Vi har en ambition om vækst og udvikling i hele Danmark, og siden valget i 2015 har regeringen gjort det lettere at være virksomhed i Danmark. For blot at nævne nogle få tiltag har vi indført skattelettelser, lavet en liberalisering af planloven, der giver mere frihed til kommunerne og virksomhederne samt en afgiftssaneringspakke, som afskaffer flere gakkede afgifter og forenkler regler. Det er alt sammen noget, som gør det nemmere at være virksomhed i Danmark, siger Anni Matthiesen.

Skattelettelser er ikke ensbetydende med afbureaukratisering. I Venstre er det ikke enten-eller, men derimod både-og.
Anni Matthiesen (V)

Regler bliver forenklet

Anni Matthiesen påpeger, at alle borgere i landet har haft mulighed for at komme med forslag til regler, der bør ændres, og at regeringen på netop den baggrund vil forenkle en meget lang række overflødige regler.

- Det skal være lettere at være borger i Danmark, og det skal være lettere at være virksomhed i Danmark. Af den grund igangsatte vi meld en regel-kampagnen, hvor borgere kunne komme med forslag til regelforenklinger. Det har været en stor succes, og som et resultat heraf vil regeringen imødekomme over 300 af disse forslag. Jeg håber derfor, at Aktiv Leg også gjorde brug af denne mulighed. Ellers kan jeg love, at jeg gerne bringer budskabet videre til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, siger Anni Matthiesen.

Virksomheden Aktiv Leg i Hejnsvig er en familievirksomhed, som beskæftiger sig med produktion af redskaber til legepladser. Virksomheden beskæftiger seks medarbejdere.

Politiker efter kritik af bureaukratisering: Vi forenkler reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce