Politiker om lovændring for handicappede: Det vil være en win-win situation

Folketingsmedlem Troels Ravn (S) er glad for de svar, han har fået fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i sagen om Poul Erik Pedersen fra Hejnsvig. Her lægger ministeren op til, at reglerne på baggrund af Poul Erik Pedersens sag bliver justeret. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Politiker om lovændring for handicappede: Det vil være en win-win situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er urimeligt, at kommunen ikke skal stille hjælpemidler til rådighed for en handicappet borger, blot fordi vedkommende har rundet 65 år. Det mener folketingsmedlem Troels Ravn (S), som glæder sig over, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har udtrykt villighed til at ændre reglerne.

Hejnsvig: Det var via det lokale folketingsmedlem Troels Ravn (S), at Poul Erik Pedersen fik sagen om manglende hjælpemidler på arbejdspladsen for personer over 65 år bragt helt til beskæftigelsesministeren.

- Jeg mener, det er en vigtig og principiel problemstilling. Det er skævt og forkert at stille barrierer op i forhold til, at mennesker med et handicap kan bevare et job og være med på arbejdsmarkedet, samt at et afslag om hjælpemidler skal begrundes med alder. Både for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien er det fint, at vi fortsætter med at arbejde, hvis vi har lysten og kræfterne til det, også selvom vi har nået pensionsalderen, siger Troels Ravn, som er glad og tilfreds med de svar, han har fået på sine spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Win-win

Trods sine 71 år ønsker Poul Erik Pedersen at fortsætte i sit job hos Lego, og han finder det underligt, at kommunen ikke behøver stille hjælpemidler til rådighed, fordi han er over 65 år. Det er Troels Ravn enig i, og han håber, reglerne kan blive ændret, så Poul Erik Pedersen kan fortsætte i sit job.

- Det vil være en win-win situation. Poul Erik Pedersen betaler skat til samfundet, han holder sig i gang, han trives, og han har en helt anden livskvalitet. Det skal vi som samfund støtte og ikke sætte barrierer op for, siger Troels Ravn.

- Økonomisk vil det være en kæmpe overskudsforretning for det offentlige at give mig det hjælpemiddel, tilføjer Poul Erik Pedersen.

Politiker om lovændring for handicappede: Det vil være en win-win situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce