Pastor Olesen - Sjælehyrde i Sdr. Omme

Pastor Olesen med sønnen Andreas og barnebarnet Kristian, der siden 1985 har været domorganist ved Roskilde Domkirke. Privatfoto

Pastor Olesen - Sjælehyrde i Sdr. Omme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsten og modstandsmanden Poul Olesen ragede i over 40 år op som et fyrtårn i Sdr. Omme, hvor han blandt andet var med til at kæmpe for en kirke i fængslet.

Sdr. Omme: Kalenderen skriver året 1922. I Sønder Omme oplever man den mest bedrøvelige sommer i mands minde med trøstesløse skyer, der har lagt sig over det lille landbosamfund som en tung vinterdyne.

Og dog formår solen en enkelt dag at bryde igennem - netop dèn dag flytter biskoppens søn fra Ribe Poul Olesen med sin hustru Kirsten Marie og den lille Andreas ind i Præstegården i Sønder Omme for at tiltræde som sognets præst.

Endnu ikke fyldt 30 år skal pastor Olesen som et fyrtårn rage op som sjælehyrde og mentor for sine sognebørn i et frodigt og livslangt virke i Sønder Omme igennem godt fire årtier.

I fordums dage var Sønder Omme en lille landsbyflække rundet af stoute bønder og missionsfolk, der i århundreder måtte kæmpe en sej og slidsom kamp mod den nøjsomme natur for bare at overleve.

Med pastor Olesens ord: "Dengang bestod kirkebyen af kirke, præstegård, skole, 2 gårde og et fattighus ... da traktoren har holdt sin sejrsgang, er snart den sidste stump hede forsvundet. Det er en sjældenhed at høre urkokkens skogren, og hjejlen ved ikke, hvor den skal bygge rede."

Pastor Olesen med sit første konfirmationshold i 1923. Privatfoto
Pastor Olesen med sit første konfirmationshold i 1923. Privatfoto

Underfundig sans for humor

Hèr i år den 28. januar er det 125 år siden, at Poul Olesen blev født i 1893 i Gaarslev som søn af den navnkundige teolog Oluf Olesen, berømt over det ganske land som biskop i Ribe Stift, der omfattede sogne fra Ringkøbing i nord til grænsen mod Tyskland i syd.

Hjemmet emmede af kærlighed og tryghed og skulle komme til at danne rammen om Pouls vidunderlige barndom og opvækst. Bag faderens barske ydre gemte sig et varmt og følsomt menneske - og dertil en spasmager af Guds nåde, jovial og slagfærdig.

Som dèngang i september 1926, hvor Kong Christian X og Dronning Alexandrine deltog i Ansgar-festlighederne i Ribe. Den statelige konge og biskop Olesen stod og talte sammen i Domkirken, da Christian X fik øje på nogle soldaterveteraner opmarcheret i koret: - Jeg tror, jeg går hen og giver en kur, sagde kongen. Med et lunt glimt i øjet replicerede biskoppen bramfrit: - Ja, så tror jeg, at jeg imens går over og gør kur til dronningen!

Eller da en delegation fra menighedsrådet i Hejnsvig i 1922 troppede op i bispegården i Ribe for at få biskoppens godkendelse af sognets præst. Biskop Olesen havde sin helt egen mening om dèn sag, da han kendte kandidaten som en særdeles impulsiv herre, der engagerede sig overalt i stort som småt.

Da Hejnsvig-folkene stædigt stod fast, udbrød biskoppen: "Hvis I absolut vil have en "fussi-fare-rundt-i-fejeskidt", så skal I også få ham!"

Eller dengang en beruset tilhører ved et stort Blaa Kors-friluftsmøde afbrød Oluf Olesens prædiken og i opløftet stemning brølede: Længe leve pastor Olesen! Olesen reagerede prompte ved at strække begge arme højt i vejret og med et stort smil råbe: Hurra, hurra, hurra ...

Ved en gudstjeneste i en stuvende fyldt kirke i Skjern engang i 1930 afsluttede en mærket biskop Olesen sit livs sidste prædiken med ordene: "Jeg hader døden – men jeg skal aldrig dø. For lige i det øjeblik, jeg drager mit sidste suk, gaar forhænget til side. Og saa er jeg hjemme. Hjemme hos Gud. Amen".

Oluf Olesen døde i april 1930, 69 år gammel, men hans underfundige sans for humor og kvikke replikker gik i arv til sønnen Poul. Det fortælles således, at Poul umiddelbart før sit bryllup med Kirsten Marie blev kaldt ind til sin fader: "Nå, Poul, hvilke salmer har du så tænkt dig, at vi skal synge ved dit bryllup?"

Poul lagde ansigtet i alvorlige folder og svarede: "Jo, far - før vielsen skal vi synge Det koster mer, end man fra først betænker. Efter vielsen vil jeg gerne have Tålmodighed behøves. Og til sidst Herre, jeg har handlet ilde.

- Nå, sagde den biskoppelige fader, så tror jeg, at jeg vil tale over ordet Herre, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør."

Sdr. Omme Kirke. Arkivfoto
Sdr. Omme Kirke. Arkivfoto

Aktiv i modstandsbevægelsen

Som en kendt stemme indenfor Tidehvervs-bevægelsen blev pastor Olesen set som en markant stridsmand for Vorherre, om hvèm der stod en del blæst. Helt tilbage i 1920'erne rejste han som ny sognepræst i Sønder Omme land og rige rundt til kirkelige arrangementer og debatmøder.

Allerede dengang blev han beæret med karrikaturtegninger i samtidens aviser som en streng og ideologisk kriger. Altid immun overfor sværmerisk missionshustale og billig portvin - aldrig til salg for det lunkne, det valne.

Under besættelsen så langt de fleste passivt til fra sidelinjen, og kun ganske få havde modet til at trodse Gestapo. Blandt dem pastor Olesen, der var med i det illegale arbejde i Sønder Omme og med til at sikre, at Danmark kom ud af krigen på de Allieredes side. Efter befrielsen nedtonede han beskedent sin egen rolle og talte kun sjældent om sin indsats i modstandskampen.

Der fortælles, at pastor Olesen som modstandsmand - og tillige hundeven - dengang kaldte sine sorte pudler Bergen og Belsen. Da de døde, fik den nye hund det smældende navn Fyr! Hunden var altid med ved konfirmandundervisningen, hoppede op og sad på en stol akkurat som årets konfirmander og modtog samme undervisning.

Tegning af den 35-årige pastor Olesen i Aarhus Stiftstidende den 14. december 1928. Arkiv
Tegning af den 35-årige pastor Olesen i Aarhus Stiftstidende den 14. december 1928. Arkiv

Kæmpede for fængselskirke

Pastor Olesen kunne være brysk og utilnærmelig og jage en skræk i livet på høj og lav med sin kontante facon. Men som faderen var han et varmt og kærligt menneske, der tog hånd om sine sognebørn med et stort socialt sindelag - også dèm i vanskelige kår, dèm, der havde det svært.

Det lå ham på sinde, at de indsatte i Statens Arbejdshus fik samme adgang som alle andre kirke-gængere i Sønder Omme til at høre evangeliet forkyndt. I 1953 fremsendte han sit ønske om de nødvendige kirkebygninger til fængselsmyndighederne:

"Selv om principielt en ølkasse kan være lige så god som en prædikestol, blot der er mening i talerens ord, og en dagligstue så hellig som nogen kirke ... sidder det i menneskers sind, at en rèt gudstjeneste kun kan foregå på helligstedet ... Man behøver jo ikke nogen domkirke, men en lille kirkebygning ..."

Først 10 år efter pastor Olesens død skulle hans ønske gå i opfyldelse. Den 6. december 1992 fandt den officielle indvielse af fængselskirken i Sønder Omme sted.

En fingersnild fange Jeppe Kamp sad i årevis i Arbejdshusets værksted og snittede på et træskib, der efter aftale med pastor Olesen nu hænger som kirkeskib i Sønder Omme kirke. Den flotte tremastede skonnert blev ophængt i 1952.

Pastor Olesen. Arkiv
Pastor Olesen. Arkiv

Døde i 1982

Igennem fire årtier år øvede pastor Olesen sin præstegerning som et kald, en passion i godhedens tjeneste, hvor han banede vejen for lys og forandring i det lille samfund, flyttede hegnspæle og nedbrød skel og skranker.

Den gamle præst fulgte sine sognebørn i medgang og modgang. Han kendte sit sogn ud og ind, havde været i hvert eneste hjem i Sønder Omme i glæde og sorg, havde døbt og konfirmeret langt de fleste, viet mange og begravet forældre og slægtninge.

Pastor Olesen virkede fra 1922 til 1963 som sjælehyrde, vejleder og mentor for generationer af sognebørn og sov stille ind i juli 1982, 89 år gammel. En stemning af sorg, vemod og triste tanker sænkede sig over Sønder Omme - men også en dyb taknemlighed over alt dèt, den gamle præst havde givet ...

Pastor Olesen - Sjælehyrde i Sdr. Omme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce