Også for børn: Valg på bibliotekerne

Om det bliver Karmaboy, Nomerne, Sallys far eller Vildheks, der løber med sejren offentliggøres efter 5. juni. PR-foto

Også for børn: Valg på bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnebibliotekerne inviterer til Børnevalg 2019 sideløbende med folketingsvalget for at styrke børnenes forståelse og lyst til at deltage i demokratiet.

Billund/Grindsted: Sammen med landets børnebiblioteker er Magion Biblioteket og Billund Bibliotek klar med Børnevalg 2019. Fra mandag 20. maj til og med tirsdag 4. juni kan børnehavebørn, førskole -og indskolingsbørn afgive deres stemme på et af bibliotekerne.

I år er der helt nye navne på listen, som samlet udgør et stærkt felt med en bred afspejling af børnenes favoritter. Børnene kender nemlig kandidaterne særdeles godt, for det er figurer fra børnebøgerne, der er på børnenes stemmeseddel.

- Flere af vores nye kandidater har solid institutions- og livserfaring. Andre er superstærke på venskaber, familiehygge og børneliv, så det bliver særdeles spændende at følge børnevalget i år, fortæller Camilla Duvald, børnebibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne og koordinator for Børnevalget 2019 i en pressemeddelelse.

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget: "Ja til slik".

Tidlig demokratisk dannelse

Danmarks Biblioteksforening står bag valget for børn, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse. Et valg kan være ret diffust for førskole- og indskolingsbørn, og med børnevalget bliver det gjort meget konkret.

- Vi vil give børnene en umiddelbar forståelse af, hvad demokrati og valgdeltagelse går ud på. Børnene får en stemmeseddel med kandidaterne, og så kan de kigge på alle valgplakaterne med kandidaternes slogans som for eksempel "Ja til at passe på hinanden" eller "Nej til stress om morgenen". Og så skal børnene ellers ind i deres egen stemmeboks og sætte kryds ved deres favorit, siger Camilla Duvald.

Også for børn: Valg på bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce