Nyt motionstilbud til overvægtige børn og unge

Motionstilbuddet Jump4fun henvender sig til overvægtige børn og unge, som kan være aktive sammen. PR-foto: DGI

Nyt motionstilbud til overvægtige børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt motionstilbud kommer til Billund Kommune. Der er tale om konceptet "Jump4fun", som henvender sig til overvægtige børn og unge, der kan være aktive sammen.

Billund Kommune: Bevægelsesglæde, trivsel og øget selvværd.

Det er målet med Jump4fun (som kan oversættes til hop for sjov), som nu kommer til Billund Kommune.

Bag konceptet står DGI, og formålet er at give et motionstilbud til overvægtige børn og unge. Det handler nemlig ikke om at være bedst, hurtigst eller stærkest til Jump4fun, men om at have det sjovt, mens man er aktiv.

- Jeg er meget glad for at få et sundhedsfremmende projekt som Jump4fun til Billund Kommune. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan få aktiveret en sårbar gruppe børn og unge, der ikke er foreningsaktive i dag, siger Ann Charlotte Vilstrup (S), formand for børneudvalget i Billund Kommune, via en pressemeddelelse.

Her kan du gå til Jump4fun
Opstart i Billund: Onsdag den 4. september kl. 17:30 i hal 3 Billund Idrætscenter.

Opstart i Grindsted: Mandag den 2. september kl. 16:45 i pigesalen i Magion.

Der vil være én ugentlig træning i begge foreninger på ovenstående tidspunkt. Alle børn og unge i alderen 6-16 år er velkommen til at komme og prøve Jump4fun. Der er ingen tilmelding.

Har man spørgsmål til konceptet, kan man kontakte DGI Sydvest projektleder Stine Nikolajsen på svn@dgi.dk eller mobil 60227900.

Fra Nordsjælland

Jump4un stammer fra Nordsjælland, men har siden bredt sig til resten af landet. Nu er turen altså kommet til Billund Kommune. Det glæder Birgitte Schmidt, der er læge, ph.d. og styregruppeformand for Jump4fun.

- På grund af den stigende overvægt blandt børn og unge i Danmark er det vigtigt at få kommunerne med, så vi kan lave en styrket, fælles indsats. Vi har en målsætning om at blive et landsdækkende tilbud, hvor samarbejdet mellem kommuner og foreninger er kernen i at hjælpe børnene, siger Birgitte Schmidt i pressemeddelelsen.

Jump4fun ikke er én sportsgren, men mange forskellige aktiviteter, lege og øvelser.

I Billund og Grindsted

I første omgang er det Billund IF og Grindsted GIF Gymnastik, som kommer til at udbyde Jump4fun. Der vil være en ugentlig træning i begge foreninger.

Jump4fun påpeger selv, at aktiviteterne skabe øget glæde hos børnene. Således har Jump4fun foretaget en landsdækkende undersøgelse, hvor 92 procent af deltagere svarer, at de er blevet gladere for at bevæge sig. 82 procent siger, at de har fået nye venner.

- Børnene vil kunne få stor livsglæde ved at deltage og få oplevelser, der får dem til at grine og være aktive sammen med andre. Og når vi har det sjovt, så får vi lyst til at være med igen, tilføjer Ann Charlotte Vilstrup.

Nyt motionstilbud til overvægtige børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce