Nyt guld på kirketårnets ure

Malermester Peter Veilgaard har i den seneste måned restaureret urene fra tårnet i Grindsted Kirke. Foto: Jacob Schultz

Nyt guld på kirketårnets ure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en del af en udvendig renovering af Grindsted Kirke er kirketårnets ure blevet malet op og har fået nyt guld på.

Grindsted: Det har ikke været en helt normal opgave, som malermester Peter Veilgaard i Nollund har været på den seneste måned.

Her har de fire urskiver og visere, som normalt sidder oppe i tårnet på Grindsted Kirke, ligget i Peter Veilgaards malerværksted for at få lagt nyt guld på.

- Jeg har lavet mange møbler med slagmetal, som ligner guld, men som ikke er rigtig guld, og det koster heller ikke noget i forhold til rigtig guld, fortæller Peter Veilgaard.

- Slagmetal kan også kun bruges indendørs, så på urskriverne- og viserne kommer der ægte 23 3/4 karat guld, tilføjer han.

Renovering
Hen over de seneste uger er Grindsted Kirke blevet renoveret udvendigt.Hele kirken er blevet kalket, lågerne er blevet galvaniseret, og urene har som nævnt fået nyt guld.

Det forventes, at hele arbejdet er afsluttet i denne uge.

Guldet bliver limet fast

Arbejdet har bestået i både at male de fire 165x165 cm store urskiver og at lægge guld på urskiver og visere. Når arbejdet har stået på i en måned skyldes det, at der er lang tørretid for at lægge guld på.

Først er det hele blevet slebet ned. Herefter har urskiverne fået en omgang maling, og så har Peter Veilgaard brugt noget, der hedder guldgrund.

- Det er en slags lak, som først skal smøres på, og som bladguldet siden skal klistres fast på. Guldgrund skal tørre i 10-11 timer, før man kan fortsætte, fortæller Peter Veilgaard.

Stolt af at være med

Peter Veilgaard har dog nydt den anderledes opgave.

- Jeg kan da godt være lidt stolt af, at det er mit arbejde, som folk kommer til at se oppe på kirketårnet.

Samlet set er der købt bladguld for cirka 6.500 kroner til urene.

Nyt guld på kirketårnets ure

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce