Ny plan for den forladte grund i Vestergade: Højhus med tagterrasse

Lejligheder i fem etager og tagterrasse kan blive virkelighed på Vestergade 23, hvor der i dag ligger en forfalden villa. Tegning: Sand & Lundgaard Arkitektfirma

Ny plan for den forladte grund i Vestergade: Højhus med tagterrasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Per Terkelsen ønsker at bygge et femetagers hus med tagterrasse på hjørnet af Frederiksberg Allé og Vestergade i Grindsted. Nabo er ikke begejstret.

Grindsted: Et nyt boligbyggeri på fem etager med tagterrasse kan være på vej i Vestergade. Her ligger i dag en forfalden villa, der for længst er blevet forladt, og står det til grundens ejer, skal et flot højhusbyggeri her pynte på Grindsteds bymidte.

Bygherre er Grindsted Ejendomsselskab ved ejendomsmægler Per Terkelsen. Han ønsker at bygge 20 ejerlejligheder på mellem 110 og 160 kvadratmeter, i alt 3060 kvadratmeter, med parkeringskælder, elevatortårn - og tagterrasse.

- Vi har købt grunden med henblik på sådan et projekt. Der har været flere andre projekter gennem årene, men det her synes jeg er rigtig flot. Det er i stil med Nørre Torv, bare lavere, og jeg synes, det vil pynte på byen, siger Per Terkelsen.

Sagen kort
Grindsted Ejensomsselskab har siden 2010 ejet Vestergade 23 med henblik på at bygge i højden på adressen.I de første år var huset lejet ud, og siden er mindst et projekt blevet skrinlagt efter massive naboprotester.

Huset er derfor forfaldet mere og mere og er i dag helt lukket af.

Den 22. januar skal teknik- og miljøudvalget se på ansøgningen om at bygge i fem etager med tagterrasse.

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en analyse af bygningshøjder, og beslutning om Vestergade 23 vil blive truffet i overensstemmelse med det, man når frem til.

I dag giver kommuneplanen tilladelse til byggerier i op til seks etager.
Sådan ser arkitekterne livet udfolde sig omkring Vestergade 23. Tegning: Sand & Lundgaard Arkitektfirma
Sådan ser arkitekterne livet udfolde sig omkring Vestergade 23. Tegning: Sand & Lundgaard Arkitektfirma

Hvor højt

Projektet er lige nu til behandling i Billund Kommune. Her er det i første omgang politikerne i teknik- og miljøudvalget, der skal tage stilling til, om man vil give lov til så stort og markant et byggeri.

Kommuneplanen giver tilladelse til byggerier op til seks etager, men det er ikke det ensbetydende med, at det er en god idé, mener man på rådhuset.

- Vi er ved at lave en analyse af bygningshøjder i Grindsted og ser i den forbindelse på den samlede bygningsmasse. Derfor er der meget fokus på planerne for Vestergade 23. Vi ser jo også på, hvordan vi bevarer den gamle bymidte, siger byplanlægger Merete Vindum Schafbuch.

Der er derfor endnu ikke afgjort, om byplanlæggerne vil anbefale politikerne at vende tommelfingeren op eller ned til projektet.

Hvad med naboerne?

Naboerne til Vestergade 23 - på både Vestergade og Frederiksberg Allé - har gennem næsten ti år ventet på, hvad der skulle ske med grunden. De har i forbindelse med tidligere projekter gjort opmærksom på, at der vil blive skyggeproblemer og andet. Det ser de også som et problem ved det nuværende projekt, fortæller Susan Øhlenschlæger og Hans Jørgen Knudsen i Vestergade 21.

Per Terkelsen håber dog, at projektet kan gennemføres alligevel.

- Når man vil bygge et højere hus, er der altid nogen, der synes, det er en dårlig idé. Så må vi se, om vi kan blive enige, siger han.

Ny plan for den forladte grund i Vestergade: Højhus med tagterrasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce