Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Ny" forurening i Grindsted Å var kendt viden

Forurening i Grindsted Å af stoffet vinylklorid har længet været kendt. Nu har forskerne dog lokaliseret rimeligt præcist, hvor stoffet siver op i åen. Det er her ved gangbroen, der forbinder stierne ved Kærvej/Ådalen og Sydtoften i Grindsted. Arkivfoto: Andreas Bjerre

"Ny" forurening i Grindsted Å var kendt viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forurening fra det kræftfremkaldende stof vinylklorid i Grindsted Å har man kendt til i mange år. Til gengæld har nye forskningsprojekter lokaliseret forureningen, så man nu har bedre mulighed for at gøre noget ved den.

Grindsted: Det var en sandhed med modifikationer, da historien om en "ny" forurening for to uger siden tog mediefladen i hele landet. I Ingeniøren, der i første omgang bragte historien, og i de andre medier herunder JV, der fulgte op, blev det fortalt, at man først nu havde fundet forureningen fra det kræftfremkaldende stof vinylklorid i Grindsted Å.

Vinylklorid er kædet sammen med leverkræft og derfor er der strenge krav til, hvor lidt vinylklorid der må være i vand.

I flere undersøgelser og rapporter gennem årene er der dog flere gange påvist forurening fra blandt andet vinylklorid i Grindsted Å. I en rapport fra 2005 fra firmaet Ejlskov A/S, udført for det daværende Ribe Amt, blev der påvist ligeså høje overskridelser af grænseværdien for vinylklorid i vandet, som de nye forskningsprojekter har vist - mellem 40 og 100 gange overskridelse af den tilladte koncentration.

Professor Poul Løgstrup Bjerg fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som har stået i spidsen for de nye forskningsprojekter, forklarer over for JydskeVestkysten, at han desværre i første omgang er blevet fejlciteret i medierne.

- Der er ikke noget nyt i, at der er udvisning til Grindsted Å fra fabriksgrunden. Det har været kendt i 25 år, siger Poul Løgstrup Bjerg.

Forskningsprojekterne har dog bragt andre nye resultater med sig:

- Man har tidligere kunnet måle, at der var forurening i åen, men man har ikke vidst, hvor det kom ind. Det nye er, at vi ret præcist har fundet ud af, hvor den primære udvisning finder sted, tæt ved det vi kalder Lindevangsbroen (en gangbro, der forbinder stierne ved Kærvej/Ådalen og Sydtoften i Grindsted, red.). Samtidig har vi dokumenteret, hvor stor udsivningen er, forklarer Poul Løgstrup Bjerg med henvisning til, at man lige ved det sted har fundet ud af, at der siver over 100 kg vinylklorid ud i åen hvert år.

En mulighed vil være at lave en form for afskæring eller barriere i åen, hvor den store udsivning finder sted. Der vil stadig være udsivning andre steder i åen, men så vil man tage en væsentlig del af vinylklorid ud af åen.
Poul Løgstrup Bjerg, professor DTU

Til hjælp i genfødt debat

Historien har ikke desto mindre genstartet debatten om oprydning efter Grindstedværkets nedgravede forureningsdepoter i byen. En ny facebookgruppe - Ryd op efter Grindstedværket! - har på kort tid fået over 1000 medlemmer, ligesom der er annonceret to kommende borgermøder i Grindsted omkring forureningen.

I den debat kan de nye forskningsresultater være behjælpelige, hvis politikerne beslutter at gøre noget ved forureningen ved hjælp af en lappeløsning.

- En mulighed vil være at lave en form for afskæring eller barriere i åen, hvor den store udsivning finder sted. Der vil stadig være udsivning andre steder i åen, men så vil man tage en væsentlig del af vinylklorid ud af åen. Det bør være realistisk at finde en teknisk løsning, som afskærer udsivningen. Det gør man en del andre steder, hvor man håndterer forureningsfaner til grundvand, og hvor man ikke kan gøre noget ved kilden til forureningen. Men det vil være dyrt, og det vil skulle foregå i mange år, for forureningen er jo ikke stoppet af den grund, siger Poul Løgstup Bjerg.

"Ny" forurening i Grindsted Å var kendt viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.