Norwegian åbner ny rute fra Billund til København

Fra 1. april giver det norske lavprisselskab Norwegian mulighed for at flyve mellem Billund og København. Arkivfoto

Norwegian åbner ny rute fra Billund til København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det norske flyselskab flyver i forvejen med tomme fly mellem Billund og København. Nu udbyder de sæderne til salg.

Billund: Det norske lavprisselskab Norwegian åbner nu for muligheden for endnu en flyrute mellem Billund og København. Fra den 1. april vil selskabet hver fredag aften klokken 23 flyve fra København til Billund, mens turen mandag morgen klokken 6.55 går i modsatte retning.

- Den nye rute gør det let at tage på weekend i Billund, der byder på mange attraktioner for hele familien, og samtidig henvender vi os til pendlere til København fra store dele af Jylland og Fyn, siger Thomas Ramdahl, der er direktør for Commercial Short Haul i Norwegian til check-in.dk.

Flyver tomt

Pudsigt nok flyver der i forvejen fly på ruten på de nævnte tidspunkter - men uden passagerer. Hver fredag aften sender selskabet nemlig et tomt fly fra København til Billund, så flyet om lørdagen kan flyve en flok feriehungrende turister til Sharm el-Sheikh og om søndagen til Hurghada. Mandag morgen vender flyet - stadig uden passagerer - retur fra Billund til flyselskabets base i København.

Når flyet alligevel er i luften, er Norwegian derfor nået frem til, at selskabet lige så godt kan høste den omsætning, der er ved at fylde passagerer ind.

I første omgang vil ruten blive betjent fra den 1. april og frem til slutningen af sommeren. Billetterne kan allerede nu bestilles via flyselskabets hjemmeside.

Glæde i lufthavnen

Den ekstra rute til København vækker glæde i Billund Lufthavn.

- Norwegian har et godt tag i de vestdanske forbrugere og har en gigantisk marketingmaskine i ryggen. Det er produkt, der sagtens kan sælges og specielt i sommerhalvåret, hvor det bliver nemt at komme fra København til Legoland og Lalandia, siger Jesper Klausholm, der er marketingschef i Billund Lufthavn, til check-in.dk

SAS flyver i forvejen flere gange dagligt mellem Billund og København.

Norwegian åbner ny rute fra Billund til København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce