Nekrolog: En af Vorbasse sogns ældste er gået bort

Arkivfoto

Nekrolog: En af Vorbasse sogns ældste er gået bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af Vorbasse sogns ældste, Svend Mathiesen, Østervænget 4, Vorbasse, er stille sovet ind på Esbjerg Sygehus i en alder af 98 år. Han var født i 1919, og stort set været tilknyttet Vorbasse sogn hele livet.

I 1953 blev han gift med Inga Mathiesen, som kommer fra Hejnsvig. I en periode på 24 år, fra 1960 til 1984, var parret forpagtere af "Præstegården" beliggende på Slaugvej i Vorbasse, som Vorbasse Menighedsråd ejede på dette tidspunkt.

I 1984 byggede de nyt hus på Østervænget 4 i Vorbasse, som har været deres hjem lige siden, og hvor de har haft rigtig mange gode år sammen, og faldt godt til i kvarteret med det samme.

Svend Mathiesen var i to perioder i 1960'erne med i det daværende Vorbasse Sogneråd, frem til sammenlægningen med Billund i 1970. Svend Mathiesen er den længstlevende af en større søskendeflok, og for knap to måneder siden døde hans bror, Børge Mathiesen, Vorbasse, i en alder af 94 år.

Inga og Svend havde den store glæde at kunne fejre krondiamantbryllup i marts måned, sammen med deres tre børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Svend Mathiesen begraves fredag ved Vorbasse Kirke.

Nekrolog: En af Vorbasse sogns ældste er gået bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce