Naturrum Sdr. Omme fejret med kranse og pølser fire gange i træk

Spejderne stod klar til at servere for de små, da det flotte Naturrum Sdr. Omme skulle fejres. Foto: Martin Ravn

Naturrum Sdr. Omme fejret med kranse og pølser fire gange i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire rejsegilder måtte der til for at fejre Naturrum Sdr. Omme. Børnehaven på den anden side af Skovvej var fredagens første gæster.

Sdr. Omme: Hele fire rejsegilder må der til, når noget så særligt som Naturum Sdr. Omme skal holde rejsegilde.

Torsdag var det håndværkerne, der blev takket for godt arbejde. Fredag formiddag kom 58 børn fra børnehaven på den anden side af Skovvej for at blive trakteret med pølser, brikjuice og flødeboller. Over middag var det skolens tur, og sidst på eftermiddagen var hele byen inviteret.

Det er da også et helt særligt hus, Sdr. Omme her er ved at få bygget. Det skal bruges af alle i hele byen, kommunen og helst hele verden. Til udflugter i børnehaven, møder med skolen, naturfag, rystesammenture og selvfølgelig spejderaktiviteter.

- Vi skal gå på taget, klatre på væggene, kigge på biller i skovbunden, fugle i træerne og edderkopper i græsset. Vi skal også bage snobrød over bål, sejle i kano på åen og sove i shelter. Der er masser af muligheder, og kun fantasien sætter grænser, lyder det fra formand Jesper Gammelgaard.

Hans forventninger til det nye sted, som han håber kan indvies i april/maj, er tårnhøje.

Naturrum Sdr. Omme fik hjælp fra Erhvervsgymnasiet Grindsted
Tre piger fra Erhvervsgymnasiet Grindsted har skabt logoet til Naturrum Sdr. Omme og optaget flere film om projektet.

Det er Ida Olesen, Iben Burgdorff og Victoria Hansen, som alle blev HTX-studenter denne sommer.

Sdr. Omme Naturrum Sdr. Omme bliver på cirka 430 kvadratmeter og har et budget på cirka 7,9 mio. kroner.
Pølser til alle, da det flotte Naturrum Sdr. Omme skulle fejres med rejsegilde. Foto: Martin Ravn
Pølser til alle, da det flotte Naturrum Sdr. Omme skulle fejres med rejsegilde. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Børnehave og frivillige

I børnehaven glæder de sig. De følger hver dag med i, hvordan byggeriet udvikler sig, og leder Bodil Sparvath er sikker på, at børnehaven kommer til at bruge naturrummet meget.

- Jeg tror også, at det bliver et fælles tredje for hele byen, et sted, hvor alle kan mødes, forudser hun.

Naturrum Sdr. Omme er blevet lidt dyrere end først beregnet og er derfor ikke helt i mål med økonomien. I de kommende måneder bliver der knoklet på med at søge fonde og kommune, og så skal en del laves med frivilligt arbejde.

- Vi regner med, at vi kan lave den udendørs belægning med frivillige. Selve bygningen har der været håndværkere til overalt. Den er jo helt speciel, siger Jesper Gammelgaard om det organisk formede hus, der får græs på taget, siddetrappe og klatrevæg.

Udover forskellige rum er der også 50 sovepladser indendørs, og i Naturrum Sdr. Omme håber man, at de vil blive brugt flittigt.

Naturrum Sdr. Omme rejser sig. Huset får græs på taget og en udendørs trappe, der fører derop. Foto: Martin Ravn
Naturrum Sdr. Omme rejser sig. Huset får græs på taget og en udendørs trappe, der fører derop. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Når Naturrum Sdr. Omme er klar til foråret, bliver det med græs på taget. Fredag kom flere kranse til vejrs, blandt andet en, som børnehavebørnene havde været med til at lave.  Foto: Martin Ravn

Gruppeleder Mikkel Henriksen bød velkommen til broccoli og vand, men den hoppede de små ikke på. De vidste godt, at der hører pølser til et rejsegilde. Foto: Martin Ravn
Gruppeleder Mikkel Henriksen bød velkommen til broccoli og vand, men den hoppede de små ikke på. De vidste godt, at der hører pølser til et rejsegilde. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Naturrum Sdr. Omme kan ikke klare sig med et rejsegilde. Hele fire må der til. Foto: Martin Ravn
Naturrum Sdr. Omme kan ikke klare sig med et rejsegilde. Hele fire må der til. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Børnehavebørnene skulle gerne blive nogle af dem, der kommer til at bruge Naturrum Sdr. Omme. Foto: Martin Ravn
Børnehavebørnene skulle gerne blive nogle af dem, der kommer til at bruge Naturrum Sdr. Omme. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Rejsegilde ved Naturrum Sdr. Omme. Foto: Martin Ravn

Annonce
Annonce